Bekendtgørelse om krav om anvendelse af mundbind eller visir på Social- og Ældreministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19 § 6

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 2283 af 03. december 2021,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 2322 af 07. december 2021, bekendtgørelse nr. 2493 af 18. december 2021 og bekendtgørelse nr. 51 af 13. januar 2022

§ 6

Uanset § 2, stk. 1, og § 3 kan mundbind eller visir fjernes helt eller delvist, hvis det er nødvendigt, og der er en anerkendelsesværdig årsag til det, herunder i følgende situationer:

  • 1) Under kortvarig indtagelse af mad og drikke, såfremt dette er tilladt i henhold til ordensreglerne for institutionen m.v.

  • 2) Under indtagelse af medicin.

  • 3) Under samtale med personer, der mundaflæser.

  • 4) Hvis mundbindet eller visiret giver vejrtrækningsbesvær eller kvælningsfornemmelser.

  • 5) Hvis politiet skal foretage identifikation.

  • 6) Hvis børn og unge eller personer med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse af forskellige årsager skal trøstes eller bliver skræmt over brugen af mundbind eller visir.