Bekendtgørelse om køre- og hviletidsbestemmelserne i vejtransport § 1

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 975 af 16. juli 2007, bekendtgørelse nr. 208 af 24. februar 2015, bekendtgørelse nr. 184 af 24. februar 2016, bekendtgørelse nr. 889 af 09. juli 2017, bekendtgørelse nr. 1418 af 25. september 2020, bekendtgørelse nr. 168 af 28. januar 2022 og bekendtgørelse nr. 659 af 19. maj 2022

§ 1

I denne bekendtgørelse forstås ved:

  • 1) Køre- og hviletidsforordningen: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts 2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 og (EF) nr. 2135/98 samt ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85, EU-Tidende 2006, nr. L 102, s. 1, med senere ændringer.

  • 2) Kontrolapparatforordningen: Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 af 20. december 1985 om takografen inden for vejtransport, EU-Tidende 2006, nr. L 102, s. 1, med senere ændringer.

  • 3) Takografforordningen: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 af 4. februar 2014 om takografer inden for vejtransport, om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 om takografen inden for vejtransport og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport, EU-Tidende 2014, nr. L 60, s. 1.

  • 4) AETR: Europæisk overenskomst om arbejdet for besætninger på køretøjer i international vejtransport.

  • 5) Forordning 2016/403: Kommissionens forordning (EU) 2016/403 af 18. marts 2016 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009 for så vidt angår klassificering af alvorlige overtrædelser af Unionens regler, som kan medføre, at en vejtransportvirksomhed ikke opfylder vandelskravet, og om ændring af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF.

Stk. 2 Den administrative kontrol med virksomheders overholdelse af de forordninger og den overenskomst, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-4, samt af lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren, bekendtgørelse om arbejdstid for selvstændige vognmænd, der udfører mobile vejtransportaktiviteter og denne bekendtgørelse udføres af Færdselsstyrelsen. Vejkontrol med overholdelsen af de forordninger og den overenskomst, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-4, samt af § 4, stk. 1-3, i lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren, § 4, stk. 1-3, i bekendtgørelse om arbejdstid for selvstændige vognmænd, der udfører mobile vejtransportaktiviteter og denne bekendtgørelse udføres af politiet.

Stk. 3 Der foretages kontrol med overholdelse af lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren og bekendtgørelse om arbejdstid for selvstændige vognmænd, der udfører mobile vejtransportaktiviteter, hvis der i den administrative kontrol med virksomheder eller i vejkontrollen konstateres mange eller alvorlige overtrædelser af køre- og hviletidsforordningen eller takografforordningen.

Stk. 4 Kontrolperioden for kontrol med arbejdstid, jf. stk. 2 og 3, er ved vejkontrollen den pågældende dag, hvor føreren standses og de foregående 28 dage og ved den administrative kontrol med virksomheder 1 måned. Ved kontrol med den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid vil kontrolperioden dog svare til referenceperioden for den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. Kontrol med arbejdstid ved vejkontrollen skal begrænses til aspekter, der kan kontrolleres effektivt ved hjælp af takograf.

Stk. 5 Færdselsstyrelsen er koordinerende organ efter artikel 7, stk. 1, i direktiv 2006/22/EF om minimumsbetingelser for gennemførelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85 med hensyn til sociale bestemmelser inden for vejtransportvirksomhed og om ophævelse af Rådets direktiv 88/599/EØF.

Stk. 6 I forbindelse med vejkontrol er det tilladt for føreren at kontakte hovedkontoret, transportlederen eller en anden person eller enhed, således at ethvert bevis, der ikke findes i køretøjet, kan fremsendes inden afslutningen af vejkontrollen. Dette berører ikke førerens forpligtelse til at sikre korrekt anvendelse af takografudstyret.

Stk. 7 Færdselsstyrelsen kan i henhold til artikel 14 i køre- og hviletidsforordningen og artikel 3, stk. 3, i takografforordningen tillade, at forordningernes bestemmelser ikke anvendes på køretøjer, der udfører transport under ekstraordinære omstændigheder.

Stk. 8 Afgørelser truffet af Færdselsstyrelsen efter denne bekendtgørelse på køre- og hviletids- og takografområdet kan ikke indbringes for transportministeren eller en anden administrativ myndighed, jf. bekendtgørelse om Færdselsstyrelsens opgaver, beføjelser og klageadgang.

Stk. 9 Politiet kan anmode autoriserede værksteder om at foretage afprøvninger for at kontrollere, at takografen fungerer korrekt, registrerer og lagrer data korrekt, og at kalibreringsparametrene er korrekte. Politiet kan endvidere anmode om specifikke afprøvninger til vurdering af, om der findes manipulerede anordninger.