Bekendtgørelse om køre- og hviletidsbestemmelserne i vejtransport Kapitel 4 b

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 975 af 16. juli 2007, bekendtgørelse nr. 208 af 24. februar 2015, bekendtgørelse nr. 184 af 24. februar 2016, bekendtgørelse nr. 889 af 09. juli 2017, bekendtgørelse nr. 1418 af 25. september 2020, bekendtgørelse nr. 168 af 28. januar 2022 og bekendtgørelse nr. 659 af 19. maj 2022

Kapitel 4 b Risikoklassificeringssystem
§ 9d

For virksomheder, der udfører transport ved hjælp af køretøjer, som er omfattet af bestemmelserne i køre- og hviletidsforordningen og takografforordningen, indføjer Færdselsstyrelsen oplysninger om det relative antal og alvoren af de overtrædelser af køre- og hviletidsforordningen eller takografforordningen, som den enkelte virksomhed har begået, i et risikoklassificeringssystem.

Stk. 2 Færdselsstyrelsen indføjer ligeledes oplysninger i risikoklassificeringssystemet, jf. stk. 1, om det relative antal og alvoren af de overtrædelser af lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren eller bekendtgørelse om arbejdstid for selvstændige vognmænd, der udfører mobile vejtransportaktiviteter, som den enkelte virksomhed har begået.

Stk. 3 Oplysninger om en virksomheds risikoprofil, som fremgår af risikoklassificeringssystemet, jf. stk. 1, anvendes af Færdselsstyrelsen til at foretage grundigere og hyppigere kontrol af virksomheder i en høj risikoklasse.

Stk. 4 Til udarbejdelse af en risikoprofil på en virksomhed anvendes vægtningen af alvoren af overtrædelser i forordning 2016/403.