Bekendtgørelse om kompensation for tab ved aflysning af større kultur- og idrætsarrangementer fra september 2020 til og med april 2021 som følge af COVID-19-afværgeforanstaltninger § 11

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 51 af 16. januar 2021,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 736 af 24. april 2021, bekendtgørelse nr. 1536 af 29. juni 2021, bekendtgørelse nr. 2410 af 06. december 2021, bekendtgørelse nr. 297 af 08. marts 2022 og bekendtgørelse nr. 18 af 07. januar 2023

§ 11

Slots- og Kulturstyrelsen kan til brug for behandlingen af ansøgninger indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder samt relevante offentlige registre mv.

Stk. 2 Slots- og Kulturstyrelsen kan i forbindelse med kontrollen af § 5, stk. 4 og 5, vedrørende skatteforhold, udbede sig den fornødne dokumentation.

Stk. 3 Slots- og Kulturstyrelsen kan udtage ansøgninger af særlig karakter, herunder hvor der ansøges om et højt kompensationsbeløb i forhold til ansøgers størrelse og omsætning, og ansøgninger, hvor der vurderes at være en særlig risiko for, at ansøger ikke er berettiget til den ansøgte kompensation, eksempelvis ved atypiske forhold omkring kompensationsgrundlaget, til udvidet sagsbehandling.

Stk. 4 Slots- og Kulturstyrelsen kan pålægge enhver, der i medfør af stk. 3, udtages til udvidet sagsbehandling, at udlevere supplerende oplysninger og dokumentation til brug for afgørelsen.

Stk. 5 Slots- og Kulturstyrelsen kan i særlige tilfælde, herunder i særligt komplicerede sager eller hvor der i øvrigt er særligt behov for kvalitetssikring af dokumentationen, pålægge ansøgere, der i medfør af stk. 3, udtages til udvidet sagsbehandling, at anvende bistand fra en uafhængig, godkendt revisor.

Stk. 6 Slots- og Kulturstyrelsen fastsætter i forbindelse med indhentelse af oplysninger efter stk. 4 og 5 en frist for indsendelse af oplysningerne.

Stk. 7 Der kan alene udbetales kompensation, når kompensationsgrundlaget er dokumenteret i fornødent omfang og inden for den af Slots- og Kulturstyrelsen fastsatte frist, jf. stk. 6.