Bekendtgørelse om kompensation for stedbundne faste omkostninger til restriktionsramte virksomheder som følge af COVID-19 Kapitel 6

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 115 af 29. januar 2021,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 336 af 01. marts 2021, bekendtgørelse nr. 738 af 26. april 2021, bekendtgørelse nr. 2713 af 16. december 2021, bekendtgørelse nr. 650 af 12. maj 2022, bekendtgørelse nr. 1338 af 22. september 2022 og bekendtgørelse nr. 1636 af 21. december 2022

Kapitel 6 Klage, straf og ikrafttræden
Klageadgang
§ 13

Erhvervsstyrelsens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Straf
§ 14

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der i forbindelse med en ansøgning og bevilling heraf, herunder om medfinansiering og tilskud m.v., afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for en sags afgørelse.

Stk. 2 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer), strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttræden
§ 15

Bekendtgørelsen træder i kraft den 31. januar 2021.

Stk. 2 Bekendtgørelse nr. 2132 af 18. december 2020 om kompensation for faste stedbundne omkostninger til restriktionsramte virksomheder som følge af COVID-19 ophæves.

Stk. 3 Bekendtgørelsens § 2, nr. 11, litra e, finder anvendelse på ansøgninger modtaget fra og med den 15. november 2020.

Stk. 4 Virksomheder, der på ikrafttrædelsestidspunktet, jf. stk. 1, har ansøgt eller fået udbetalt kompensation, kan ansøge på ny efter reglerne i denne bekendtgørelse. Kompensationsbeløbet vil blive reguleret forholdsmæssigt ud fra virksomhedens tidligere ansøgning.