Bekendtgørelse om kompensation for faste stedbundne omkostninger til restriktionsramte institutioner på Kulturministeriet og Børne- og Undervisningsministeriets område som følge af COVID-19 § 7

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 626 af 11. april 2021,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1506 af 21. juni 2021 og bekendtgørelse nr. 1237 af 25. august 2022

§ 7

Institutionen kan ikke få kompensation efter denne bekendtgørelse for samme periode, hvor institutionen på ansøgningstidspunktet efter denne bekendtgørelse, har modtaget kompensation efter bekendtgørelse nr. 1647 af 4. november 2020 om midlertidig og målrettet kompensation for faste omkostninger på Kulturministeriets område med senere ændringer og bekendtgørelse nr. 339 af 2. marts 2021om midlertidig og målrettet kompensation for faste omkostninger på Kulturministeriet og Børne- og Undervisningsministeriets område til foreninger, selvejende institutioner og fonde m.v. med primært offentlig finansiering i økonomisk krise som følge af COVID-19 i perioden november 2020 til februar 2021 med senere ændringer.

Stk. 2 Der ydes ikke kompensation for omkostninger, som godtgøres institutionen på anden vis, herunder ved huslejenedsættelse, forsikringsdækning, andre offentlige refusioner, tilskud m.v., eller anden statslig kompensationsordning i anledning af foranstaltninger, som har været nødvendige for at forebygge eller inddæmme udbredelsen af Coronavirussygdom (COVID-19).

Stk. 3 Retten til kompensation efter reglerne i denne bekendtgørelse er betinget af, at institutionen for det indkomstår, henholdsvis 2020 og 2021, der modtages kompensation for, har betalt eller vil betale den skat, som den er forpligtet til i henhold til gældende internationale aftaler og nationale regler. Det indebærer, at retten til kompensation er betinget af, at institutionen ikke er skattemæssigt hjemmehørende i et land, som optræder på EU’s liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner. Retten til kompensation er endvidere betinget af, at en legal ejer, der har kontrol med institutionen, f.eks. som følge af besiddelse af en ejerandel på mindst 25 pct., ikke er skattemæssigt hjemmehørende i et land, som optræder på EU’s liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner. Betingelsen i 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse for det øverste danske moderselskab i en eventuel dansk sambeskatning, hvori institutionen indgår.

Stk. 4 Såfremt institutionen indirekte kontrolleres af en fysisk eller juridisk person, der er skattemæssigt hjemmehørende i et land, som optræder på EU’s liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner, er retten til kompensation betinget af, at der ikke er blevet indsat mellemliggende selskaber i ejerskabsstrukturen mellem institutionen og den pågældende fysiske eller juridiske person med opfyldelse af betingelsen i stk. 3, som hovedformål eller et af hovedformålene.