Bekendtgørelse om kompensation for faste stedbundne omkostninger til restriktionsramte institutioner på Kulturministeriet og Børne- og Undervisningsministeriets område som følge af COVID-19 § 13

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 626 af 11. april 2021,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1506 af 21. juni 2021 og bekendtgørelse nr. 1237 af 25. august 2022

§ 13

Retten til kompensation bortfalder, hvis institutionen har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger, har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse eller har undladt at indsende dokumentation, jf. § 12, stk. 1 og 7.

Stk. 2 Retten til kompensation bortfalder, hvis kompensationen er i strid med Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 (de minimis-forordningen), jf. § 6, stk. 5.

Stk. 3 I de i stk. 1 og 2, nævnte tilfælde træffer Slots- og Kulturstyrelsen afgørelse om tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalt kompensation.

Stk. 4 Slots- og Kulturstyrelsen kan i kontroløjemed indhente oplysninger fra relevante offentlige registre, herunder Skatteforvaltningen, i medfør af § 1 i lov om Slots- og Kulturstyrelsens kontrol og tilsyn med COVID-19-kompensationsordninger m.v.

Stk. 5 Retten til godtgørelse efter § 14, stk. 2, bortfalder og allerede udbetalt godtgørelse skal fuldt ud tilbagebetales, hvis institutionen endeligt dømmes for misbrug af kompensationsordningerne for faste omkostninger på Kulturministeriet og Børne- og Undervisningsministeriets område til foreninger, selvejende institutioner og fonde m.v. med primært offentlig finansiering i økonomisk krise som følge af COVID-19.