Bekendtgørelse om kompensation for faktiske omkostninger til rejseudbydere og formidlere for udenlandske rejsearrangører som følge af COVID-19, tilskud til fondskassen for pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer samt afsætning af tabsramme i 2020 til dækning af tab på statsgarantierne på op til 300 mio. kr. § 13

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1137 af 06. juli 2020,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1681 af 23. november 2020, bekendtgørelse nr. 2178 af 21. december 2020, bekendtgørelse nr. 452 af 17. marts 2021, bekendtgørelse nr. 1819 af 14. september 2021, bekendtgørelse nr. 1948 af 14. oktober 2021, bekendtgørelse nr. 2414 af 13. december 2021, bekendtgørelse nr. 189 af 02. februar 2022, bekendtgørelse nr. 463 af 19. april 2022 og bekendtgørelse nr. 94 af 26. januar 2023

§ 13

Hvis en rejsende i medfør af § 7 a i lov om en rejsegarantifond har ansøgt om godtgørelse for en pakkerejse, der er annulleret eller aflyst som følge af ekstraordinære omstændigheder omfattet af kapitel 2 a i loven, i den periode, hvor kompensationsordningen finder anvendelse, skal Rejsegarantifonden betale den rejsende, og søge regres fra rejseudbyderen eller formidleren for en udenlandsk rejsearrangør for det fulde udbetalte beløb, fratrukket det beløb som virksomheden har fået udbetalt i kompensation i henhold til denne kompensationsordning, idet rejseudbyderen eller formidleren for en udenlandsk rejsearrangør alene har krav på at få refunderet de faktiske omkostninger i kompensationsordningen.

Stk. 2 Rejseudbyderen eller formidleren for en udenlandsk rejsearrangør er forpligtet til at tilbagebetale Rejsegarantifonden differencen hurtigst muligt og senest 12 uger efter, at Rejsegarantifonden har godtgjort den rejsende.