Bekendtgørelse om kapitalselskabers forpligtelser ved registrering af konvertible gældsbreve i en værdipapircentral § 2

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1120 af 24. september 2010

§ 2

Kapitalselskabet afholder samtlige omkostninger forbundet med udstedelse m.v. af konvertible gældsbreve i en værdipapircentral. Selskabet skal indgå aftale med et eller flere kontoførende institutter om, at rettighedshaverne på selskabets regning kan:

  • 1) få deres konvertible gældsbreve indskrevet og opbevaret der og

  • 2) få meddelelse om konvertering, indfrielse m.v. samt årlig kontoudskrift.

Stk. 2 For udbyttegivende konvertible gældsbreve skal rettighedshaveren på selskabets regning tillige have meddelelse om udbytte m.v.

Stk. 3 Rettighedshaverne har ret til selv at udpege et kontoførende institut, der på selskabets regning udfører de opgaver, som er nævnt i stk. 1 og 2, såfremt instituttet over for selskabet påtager sig opgaverne for samme udgift, som selskabet skulle have afholdt til det institut, selskabet har indgået aftale med.