Bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige § 18

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1207 af 27. september 2023

§ 18

Lønindeholdelsesprocenten fastsættes som det månedlige afdrag efter stk. 2 ganget med 100 og divideret med den månedlige A-indkomst, efter at denne forinden er reduceret med det månedlige fradragsbeløb efter skattekortet, jf. dog stk. 7 og 8. Hvis den således beregnede lønindeholdelsesprocent ikke er et helt tal, nedrundes den til nærmeste hele procent. Den samlede indeholdelsesprocent efter kildeskattelovens § 48, stk. 5, kan ikke overstige 100 pct. Hvis den lønindeholdelsesprocent, der er fastsat efter 1.-3. pkt., må antages at føre til overdækning af gælden, som denne er opgjort i varslet, inden for den første måned, hvor der foretages lønindeholdelse, fastsættes en reduceret lønindeholdelsesprocent, idet der ved en lønindeholdelse efter stk. 7 dog alene foretages en reduktion i lønindeholdelsesprocenten for den A-indkomst, der ikke omfattes af § 17, og den reducerede lønindeholdelsesprocent anvendes tillige på A-indkomsten omfattet af § 17, hvis den efter stk. 7 beregnede lønindeholdelsesprocent for A-indkomsten omfattet af § 17 er højere end den for den anden A-indkomst reducerede lønindeholdelsesprocent. Ved vurderingen af, om overdækning af gælden vil ske, medregnes gebyr for afgørelsen og renter, som måtte påløbe frem til førstkommende månedsskifte, efter at lønindeholdelsen er gennemført. Den reducerede lønindeholdelsesprocent, der modsvarer det opgjorte beløb, rundes op til nærmeste hele procent.

Stk. 2 Det månedlige afdrag til betaling af gælden udgøres af skyldnerens og dennes ægtefælles månedlige nettoindkomst, jf. § 19, med fradrag af følgende udgifter:

  • 1) Rimelige udgifter til bolig, jf. § 20.

  • 2) Nettoudgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn, jf. § 21.

  • 3) Udgifter til samvær med mindreårige børn, jf. §§ 21 og 22.

  • 4) Bidragsforpligtelser, jf. § 23.

  • 5) Udgifter til særlige behov, jf. § 24.

  • 6) Udgifter til ganske særlige behov, jf. § 25.

  • 7) Et rådighedsbeløb, jf. § 26.

  • 8) Ydelser på ægtefællens gæld, jf. § 27.

  • 9) Ydelser på anden gæld, jf. § 28.

Stk. 3 Det månedlige afdrag efter stk. 2 kan ikke overstige skyldnerens nettoindkomst opgjort efter § 19.

Stk. 4 Det månedlige afdrag udgøres af skyldnerens nettoindkomst med fradrag af udgifterne i stk. 2, nr. 9, og halvdelen af udgifterne i stk. 2, nr. 1-7, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

  • 1) Skyldnerens gæld i al væsentlighed er stiftet før påbegyndelse af samlivet med ægtefællen.

  • 2) Der samtidig træffes afgørelse om eftergivelse.

  • 3) Der samtidig afsiges gældssaneringskendelse vedrørende skyldnerens ægtefælle.

  • 4) Ægtefællen afdrager offentlig gæld.

Stk. 5 Stk. 4, nr. 1, finder ikke anvendelse, hvis ægtefællens nettoindkomst er lavere end halvdelen af udgifterne efter stk. 2, nr. 1-7. Stk. 4, nr. 2, finder ikke anvendelse, hvis skyldnerens eller ægtefællens nettoindkomst er lavere end summen af den pågældendes udgifter efter stk. 2, nr. 9, og halvdelen af udgifterne efter stk. 2, nr. 1-7.

Stk. 6 I de tilfælde, der er nævnt i stk. 5, 2. pkt., betales alene afdrag vedrørende den gæld, der påhviler den af ægtefællerne, hvis nettoindkomst er tilstrækkelig til at dække summen af den pågældendes udgifter efter stk. 2, nr. 9, og halvdelen af udgifterne efter stk. 2, nr. 1-7.

Stk. 7 Modtager skyldneren både A-indkomst omfattet af § 17 og anden A-indkomst, og anmoder skyldneren om en betalingsevnevurdering efter reglerne i dette kapitel, beregnes den lønindeholdelsesprocent, der skal anvendes på A-indkomsten omfattet af § 17, efter § 14, stk. 3, 3. pkt., mens den lønindeholdelsesprocent, der skal anvendes på den anden A-indkomst, beregnes efter stk. 1, idet denne lønindeholdelsesprocent dog også skal anvendes på A-indkomsten omfattet af § 17, hvis den er lavere end den lønindeholdelsesprocent, der er beregnet for A-indkomsten omfattet af § 17.

Stk. 8 I forhold til en skyldner, der har en årlig nettoindkomst på eller over lavindkomstgrænsen, jf. § 11, stk. 1, 6. pkt., og som efter en betalingsevnevurdering efter reglerne i dette kapitel enten ikke har en betalingsevne eller har en betalingsevne under det beløb, som i medfør af tabellen i § 11, stk. 1, kan beregnes for en skyldner, hvis nettoindkomst er det største beløb under lavindkomstgrænsen, jf. § 11, stk. 1, 6. pkt., iværksættes lønindeholdelsen med en lønindeholdelsesprocent beregnet ved anvendelse af den betalingsevne, der kan beregnes for en skyldner, hvis nettoindkomst er det største beløb under lavindkomstgrænsen. Er det beløb, der skal lønindeholdes, når lønindeholdelsesprocenten er beregnet efter 1. pkt., mindre end den betalingsevne, der kan beregnes for en skyldner, hvis nettoindkomst er det største beløb under lavindkomstgrænsen, jf. § 11, stk. 1, 6. pkt., opjusteres lønindeholdelsesprocenten til den procent, der vil medføre, at det beløb, der herefter lønindeholdes, svarer til det beløb, der er lig med den betalingsevne, der kan beregnes for en skyldner med en nettoindkomst på det største beløb under lavindkomstgrænsen, eller det højere beløb, som ligger nærmest dette beløb, når lønindeholdelsesprocenten er fastsat med et helt tal efter stk. 1, 2. pkt., jf. dog 3. pkt. Er skyldneren omfattet af stk. 7, anvendes ved beregningen af den lønindeholdelsesprocent, der skal anvendes på den A-indkomst, der ikke omfattes af § 17, det beløb, som ville skulle være lønindeholdt, hvis skyldnerens nettoindkomst havde været det største beløb under lavindkomstgrænsen, jf. § 11, stk. 1, 6. pkt., mens lønindeholdelsesprocenten, der skal anvendes på A-indkomsten omfattet af § 17, beregnes efter § 14, stk. 3, 3. pkt., idet lønindeholdelsesprocenten, der er beregnet for den anden A-indkomst, dog også skal anvendes på A-indkomsten omfattet af § 17, hvis den er lavere end den lønindeholdelsesprocent, der er beregnet for A-indkomsten omfattet af § 17. Lønindeholdelse iværksættes dog ikke, hvis en lønindeholdelse med 1 pct. vil føre til, at der hos skyldneren lønindeholdes 500 kr. eller mere. I forbindelse med vurderingen efter dette kapitel vurderer restanceinddrivelsesmyndigheden samtidig, om der efter princippet om trangsbeneficiet, jf. retsplejelovens § 509, overlades skyldneren det nødvendige til opretholdelse af en beskeden levefod for skyldneren og dennes husstand ved en lønindeholdelse efter dette stykke.