Bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige § 14

Stk. 2 Afgørelse om indeholdelse træffes efter reglerne i § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Indeholdelsen sker med en procentdel (lønindeholdelsesprocent) af den beregnede eller godskrevne A-indkomst reduceret med fradragsbeløbet efter skattekortet.

Stk. 3 Ved afgørelsen om lønindeholdelse skal der overlades skyldneren det nødvendige til opretholdelse af en beskeden levefod for skyldneren og dennes husstand. Dette anses i forhold til skyldnere, der har en årlig nettoindkomst på eller over lavindkomstgrænsen, jf. § 11, stk. 1, 6. pkt., og udelukkende har A-indkomst, der ikke omfattes af § 17, for at være tilfældet, når lønindeholdelsesprocenten fastsættes som afdragsprocenten efter reglerne i § 11, stk. 1, ganget med den årlige nettoindkomst efter samme bestemmelse, dernæst divideret med samme nettoindkomst, efter at denne forinden er reduceret med det årlige fradragsbeløb efter skattekortet, og endelig ganget med det antal procent, som trækprocenten efter forskudsopgørelsen ligger under 100 pct., jf. dog stk. 7. I forhold til skyldnere med en årlig nettoindkomst under lavindkomstgrænsen, jf. § 11, stk. 1, 6. pkt., og i forhold til skyldnere, der har en årlig nettoindkomst på eller over lavindkomstgrænsen, jf. § 11, stk. 1, 6. pkt., og udelukkende har A-indkomst, der omfattes af § 17, anses det for at være tilfældet, når lønindeholdelsesprocenten fastsættes som en afdragsprocent på 4 for skyldnere uden forsørgerpligt over for børn og en afdragsprocent på 3 for skyldnere med forsørgerpligt over for børn, ganget med den årlige nettoindkomst efter samme bestemmelse, dernæst divideret med samme nettoindkomst, efter at denne forinden er reduceret med det årlige fradragsbeløb efter skattekortet, og endelig ganget med det antal procent, som trækprocenten efter forskudsopgørelsen ligger under 100 pct., jf. dog stk. 7. I forhold til skyldnere, der har en årlig nettoindkomst på eller over lavindkomstgrænsen, jf. § 11, stk. 1, 6. pkt., og både har A-indkomst, der omfattes af § 17, og anden A-indkomst, anses det for at være tilfældet, når lønindeholdelsesprocenten, der skal anvendes på A-indkomst omfattet af § 17, fastsættes som den afdragsprocent, der anvendes efter 3. pkt., ganget med den samlede årlige nettoindkomst, dernæst divideret med den samlede årlige nettoindkomst, efter at denne forinden er reduceret med det årlige fradragsbeløb efter skattekortet, og endelig ganget med det antal procent, som trækprocenten efter forskudsopgørelsen ligger under 100 pct., mens lønindeholdelsesprocenten, der skal anvendes på den anden A-indkomst, fastsættes som afdragsprocenten efter reglerne i § 11, stk. 1, og baseret på den samlede årlige nettoindkomst, ganget med den samlede årlige nettoindkomst, dernæst divideret med den samlede årlige nettoindkomst, efter at denne forinden er reduceret med det årlige fradragsbeløb efter skattekortet, og endelig ganget med det antal procent, som trækprocenten efter forskudsopgørelsen ligger under 100 pct., jf. dog stk. 7. Hvis den således beregnede lønindeholdelsesprocent ikke er et helt tal, nedrundes den til nærmeste hele procent. Hvis den lønindeholdelsesprocent, der er fastsat efter 2.-5. pkt., må antages at føre til overdækning af gælden, som denne er opgjort i varslet, inden for den første måned, hvor der foretages lønindeholdelse, fastsættes en reduceret lønindeholdelsesprocent, idet der ved en lønindeholdelse efter 4. pkt. dog alene foretages en reduktion i lønindeholdelsesprocenten for den A-indkomst, der ikke omfattes af § 17, og den reducerede lønindeholdelsesprocent anvendes tillige på A-indkomsten omfattet af § 17, hvis den efter 4. pkt. beregnede lønindeholdelsesprocent for A-indkomsten omfattet af § 17 er højere end den for den anden A-indkomst reducerede lønindeholdelsesprocent. Ved vurderingen af, om overdækning af gælden vil ske, medregnes gebyr for afgørelsen og renter, som måtte påløbe frem til førstkommende månedsskifte, efter at lønindeholdelsen er gennemført. Den reducerede lønindeholdelsesprocent, der modsvarer det opgjorte beløb, rundes op til nærmeste hele procent. Den samlede indeholdelsesprocent efter kildeskattelovens § 48, stk. 5, kan ikke overstige 100 pct.

Stk. 4 Restanceinddrivelsesmyndigheden skal skriftligt varsle skyldneren om, at lønindeholdelse agtes iværksat. Varslet skal angive den maksimale betalingsevne efter § 11, stk. 1, og hvilken indkomst der er lagt til grund ved beregningen af betalingsevnen eller betalingsevnen efter § 18, stk. 2. Varslet skal endvidere angive den beregnede lønindeholdelsesprocent efter reglerne i stk. 3, 2.-5. pkt., eller § 18, stk. 1, 1. og 2. pkt. Varslet skal herudover indeholde oplysning om, at restanceinddrivelsesmyndigheden efter fornyet varsel kan ændre lønindeholdelsesprocenten, hvis skyldners økonomiske forhold ændrer sig før eller efter iværksættelsen af lønindeholdelsen. Sammen med varslet om lønindeholdelse skal restanceinddrivelsesmyndigheden i forhold til skyldnere med en årlig nettoindkomst på eller over lavindkomstgrænsen, jf. § 11, stk. 1, 6. pkt., stille et budgetskema til rådighed for skyldneren og oplyse, at skyldneren kan udfylde og inden for en frist, der skal være mindst 14 dage, indsende skemaet, og at oplysningerne vil indgå i vurderingen af, om lønindeholdelse kan gennemføres og med hvilken indeholdelsesprocent, jf. dog 6. pkt. I forhold til skyldnere med en årlig nettoindkomst under lavindkomstgrænsen, jf. § 11, stk. 1, 6. pkt., og i forhold til skyldnere, der udelukkende har A-indkomst omfattet af § 17, skal varslet indeholde oplysning om, at skyldneren inden for en frist, der skal være mindst 14 dage, kan fremsætte indsigelse over for restanceinddrivelsesmyndigheden.

Stk. 5 Indsender skyldneren ikke budgetskemaet, eller fremsætter skyldneren ikke indsigelse, jf. stk. 4, kan lønindeholdelsen iværksættes i overensstemmelse med oplysningerne i varslet eller med en reduceret lønindeholdelsesprocent, jf. stk. 3, 6. pkt., eller med en justeret lønindeholdelsesprocent, jf. stk. 3, 9. pkt. Restanceinddrivelsesmyndigheden underretter straks skyldneren om afgørelsen. Underretningen skal være skriftlig og angive gældens art og størrelse.

Stk. 6 Lønindeholdelse kan dog iværksættes uden forudgående varsel og underretning, hvis skyldner ikke er tilmeldt folkeregisteret og ikke har oplyst en adresse, hvortil breve kan sendes, og samtidig er fritaget fra at modtage Digital Post fra det offentlige.

Stk. 7 Hvis skyldneren indsender budgetskemaet eller fremsætter indsigelse, jf. stk. 4, vurderer restanceinddrivelsesmyndigheden, om der, hvis lønindeholdelsen iværksættes, overlades skyldneren det nødvendige til opretholdelse af en beskeden levefod for skyldneren og dennes husstand. Vurderingen efter budgetskemaet sker efter reglerne i kapitel 7, mens vurderingen af en indsigelse, jf. stk. 4, 6. pkt., sker efter princippet om trangsbeneficiet, jf. retsplejelovens § 509. Viser vurderingen, at skyldner ikke overlades det nødvendige til opretholdelse af en beskeden levefod for skyldneren og dennes husstand, kan der bevilges henstand, jf. § 12. §§ 12 og 13 finder tillige anvendelse på vurderinger efter dette stykke.

Stk. 8 Hvis en skyldner i forvejen har en restance, der inddrives ved lønindeholdelse, kan restanceinddrivelsesmyndigheden træffe afgørelse om at iværksætte lønindeholdelse for yderligere restancer under inddrivelse uden forudgående varsel, herunder kan lønindeholdelsen foretages med løn- indeholdelsesprocenten efter stk. 3, 2.-5. pkt., henholdsvis kapitel 7, bortset fra § 18, stk. 1, 4. pkt., uanset at der er foretaget lønindeholdelse med en reduceret lønindeholdelsesprocent efter stk. 3, 6. pkt., eller § 18, stk. 1, 4. pkt., eller en justeret lønindeholdelsesprocent efter stk. 3, 9. pkt. Restanceinddrivelsesmyndigheden vurderer, hvornår der skal træffes en ny afgørelse efter 1. pkt.

Stk. 9 Restanceinddrivelsesmyndigheden kan træffe afgørelse om en ændret lønindeholdelsesprocent, hvis skyldners økonomiske forhold ændrer sig. Hvis den ændrede afgørelse baseres på en vurdering af, at skyldners betalingsevne er forhøjet, skal restanceinddrivelsesmyndigheden iagttage reglerne om varsel i stk. 4.

Stk. 10 Restanceinddrivelsesmyndigheden skal i forhold til skyldnere med en årlig nettoindkomst på eller over lavindkomstgrænsen, jf. § 11, stk. 1, 6. pkt., gennemføre en betalingsevnevurdering efter reglerne i kapitel 7, hvis skyldneren som følge af væsentligt ændrede økonomiske forhold anmoder herom, medmindre indkomsten udelukkende består af A-indkomst omfattet af § 17. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan dog afvise at foretage en betalingsevnevurdering, når denne findes at være uden betydning for afgørelsens udfald.