Bekendtgørelse om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til USA § 40

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 724 af 22. april 2021

§ 40

Et indberetningspligtigt finansielt institut er ikke forpligtet til at foretage søgningen i papirarkiv efter § 39, stk. 2, hvis det finansielle instituts elektronisk søgbare oplysninger indeholder oplysninger om

  • 1) kontohaverens nationalitet eller bopælsstatus,

  • 2) kontohaverens bopælsadresse og postadresse, som på det aktuelle tidspunkt er registreret hos det indberetningspligtige finansielle institut,

  • 3) kontohaverens eventuelle telefonnummer eller -numre, som på det aktuelle tidspunkt er registreret hos det indberetningspligtige finansielle institut,

  • 4) hvorvidt der er stående instruktioner om at overføre midler på kontoen til en anden konto, herunder en konto i en anden filial af det indberetningspligtige finansielle institut eller et andet finansielt institut,

  • 5) hvorvidt der er en aktuel c/o-adresse eller opbevaringsadresse for kontohaveren, og

  • 6) hvorvidt der er nogen fuldmagt eller underskriftsret for kontoen.