Bekendtgørelse om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet § 67

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 334 af 26. marts 2020,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 729 af 22. april 2021, bekendtgørelse nr. 514 af 25. april 2022 og bekendtgørelse nr. 439 af 26. april 2023

§ 67

Uanset en konstatering af indicier under § 63, nr. 1-5, er et Indberettende finansielt institut ikke forpligtet til at behandle en Kontohaver som hjemmehørende i en jurisdiktion i udlandet, Færøerne eller Grønland, hvis Kontohaverinformationerne indeholder følgende:

  • 1) En nuværende post- eller bopælsadresse i den pågældende jurisdiktion i udlandet, Færøerne eller Grønland, et eller flere telefonnumre i den pågældende jurisdiktion i udlandet, Færøerne eller Grønland, og intet telefonnummer i Danmark, eller stående instrukser med hensyn til Finansielle konti bortset fra Indskudskonti om at overføre midler til en konto, der føres i en jurisdiktion i udlandet, Færøerne eller Grønland, og det Indberettende finansielle institut indhenter eller tidligere har undersøgt og arkivfører dokumentation i form af

    • a) en egenerklæring fra Kontohaveren om den eller de jurisdiktioner i udlandet, Færøerne eller Grønland, hvor Kontohaver er hjemmehørende, som ikke omfatter den pågældende jurisdiktion, og

    • b) et Bevisdokument, som fastslår Kontohaverens status som ikke at være skattemæssigt hjemmehørende i den pågældende jurisdiktion.

  • 2) En gældende fuldmagt eller underskriftsret tildelt en person med en adresse i denne jurisdiktion i udlandet, Færøerne eller Grønland, og det Indberettende finansielle institut indhenter eller tidligere har undersøgt og arkivfører dokumentation i form af

    • a) en egenerklæring fra Kontohaveren om den eller de jurisdiktioner i udlandet, Færøerne eller Grønland, hvor Kontohaver er hjemmehørende, som ikke omfatter den pågældende jurisdiktion, eller

    • b) et Bevisdokument, som fastslår Kontohaverens status som ikke at være skattemæssigt hjemmehørende i den pågældende jurisdiktion.