Bekendtgørelse om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet § 28

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 334 af 26. marts 2020,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 729 af 22. april 2021, bekendtgørelse nr. 514 af 25. april 2022 og bekendtgørelse nr. 439 af 26. april 2023

§ 28

Udtrykket »Kontantværdi« betyder det største af følgende to beløb:

  • 1) Det beløb, som forsikringstageren er berettiget til at modtage ved opsigelse eller udløb af aftalen, bestemt uden nedsættelse for en eventuel betaling i forbindelse med opsigelse eller forsikringspolicelån.

  • 2) Det beløb, som forsikringstageren kan låne i henhold til eller under hensyn til aftalen.

Stk. 2 Uanset det foranstående omfatter udtrykket »Kontantværdi« ikke et beløb, som skal betales i henhold til en Forsikringsaftale

  • 1) alene som følge af, at en person, som er forsikret i henhold til en livsforsikringsaftale, er afgået ved døden,

  • 2) i form af personskade- eller sygdomsydelser eller anden ydelse, der erstatter et økonomisk tab ved indtræden af den hændelse, der er forsikret mod,

  • 3) i form af tilbagebetaling af en tidligere indbetalt præmie fratrukket udgifter til forsikringsgebyrer, uanset om de er opkrævet eller ej, i henhold til en Forsikringsaftale, bortset fra en investeringstilknyttet livsforsikrings- eller annuitetsaftale, som følge af annullering eller udløb af aftalen, nedsættelse af risikoeksponering i aftalens dækningsperiode, eller som følge af rettelse af posteringsfejl eller anden lignende fejl vedrørende aftalens præmie,

  • 4) som en udlodning til forsikringstager, undtagen udlodning i forbindelse med udløb, såfremt udlodningen vedrører en Forsikringsaftale, i henhold til hvilken kun de ydelser, der er beskrevet i nr. 2, skal udbetales, eller

  • 5) i form af tilbagebetaling af en forudbetalt præmie eller et præmiedepositum for en Forsikringsaftale, for hvilken præmien skal betales mindst én gang årligt, hvis beløbet for forskudspræmien eller præmiedepositummet ikke overstiger den næste årlige præmie, der skal betales i henhold til aftalen.