Bekendtgørelse om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet § 16

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 334 af 26. marts 2020,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 729 af 22. april 2021, bekendtgørelse nr. 514 af 25. april 2022 og bekendtgørelse nr. 439 af 26. april 2023

§ 16

Udtrykket »Pensionskasse med begrænset deltagelse« betyder en fond, der er oprettet for at tilvejebringe pensionsydelser, invaliditetsydelser eller udbetalinger ved dødsfald til modtagere, der er nuværende eller tidligere arbejdstagere, eller personer, som er udpeget af sådanne arbejdstagere, hos en eller flere arbejdsgivere, som modydelse for de leverede ydelser, forudsat at

  • 1) pensionskassen har færre end 50 deltagere,

  • 2) pensionskassen finansieres af en eller flere arbejdsgivere, som ikke er Investeringsenheder eller Passive NFE'er,

  • 3) arbejdstagerens og arbejdsgiverens bidrag til pensionskassen bortset fra overførsler af aktiver fra pensionskonti som beskrevet i § 33 er begrænset under henvisning til hhv. arbejdstagerens arbejdsindkomst og godtgørelse,

  • 4) deltagere, der ikke er hjemmehørende i den jurisdiktion, hvori pensionskassen er etableret, er ikke berettiget til mere end 20 pct. af pensionskassens aktiver, og

  • 5) pensionskassen er underlagt offentlig regulering og indberetter oplysninger til skattemyndighederne.