Bekendtgørelse om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. § 9

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1472 af 17. december 2019

§ 9

Ved flytning fra Færøerne til Danmark, anmoder kommunalbestyrelsen om de nødvendige sagsakter fra Færøernes socialforvaltning på dansk, for personer, der er tilkendt førtidspension m.v., jf. §§ 53-55, før den 1. januar 2003 på Færøerne. Kommunalbestyrelsen videregiver relevante sagsakter til Udbetaling Danmark.

Stk. 2 Relevante sagsakter, jf. stk. 1 er:

  • 1) Navn.

  • 2) Statsborgerskab.

  • 3) CPR-nummer.

  • 4) Oplysninger om bopælstid i riget i optjeningsperioden.

  • 5) Oplysninger om bopælstid i andre EU/EØS-lande eller Schweiz.

  • 6) Afgørelsen om førtidspension.