Arvehenstandsbekendtgørelsen § 3

Denne konsoliderede version af arvehenstandsbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om henstand med udbetaling af livsarvingers arv

Bekendtgørelse nr. 1553 af 18. december 2007,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 424 af 11. maj 2016

§ 3

Beløb, der efter skifterettens bestemmelse udbetales til en særlivsarving efter den førstafdøde ægtefælle til forsørgelse i henstandsperioden, indbetales, så længe arvingen er umyndig, til den forvaltningsafdeling, der bestyrer henstandsarven.

Stk. 2 Forvaltningsafdelingen udbetaler en gang om måneden et passende beløb til den umyndige særlivsarvings forsørgelse.