Følgende beføjelser i henhold til lov om tobaksvarer m.v. er henlagt til Sikkerhedsstyrelsen:
-
1) Fastsættelse af regler om de indberetninger, der er nævnt i § 3, stk. 1, herunder regler om, hvilke oplysninger der skal indberettes, hvornår der skal ske indberetning og i hvilken form, samt oplysninger ved ændring af tobaksvarer, jf. lovens § 3, stk. 2.
-
2) Fastsættelse af regler om indsendelse af rapporter efter § 5, stk. 1, og om formkrav, jf. lovens § 5, stk. 3.
-
3) Fastsættelse af regler om de oplysninger, der skal indberettes til Sikkerhedsstyrelsen efter § 7, stk. 1 og 2, jf. lovens § 7, stk. 4.
-
4) Fastsættelse af regler om behandling af ansøgninger om godkendelse efter § 11, stk. 1, og indholdet i akkrediteringen efter § 11, stk. 2, jf. lovens § 11, stk. 4.
-
5) Fastsættelse af regler om de oplysninger, der skal ledsage en registrering efter § 23, stk. 1, pligt til at give meddelelse til Sikkerhedsstyrelsen, såfremt der sker ændringer i disse oplysninger, og styrelsens behandling af registreringen, jf. lovens § 23, stk. 2.
-
6) Fastsættelse af regler om de oplysninger og erklæringer, der skal ledsage en anmeldelse efter § 26, stk. 1, pligt til at give meddelelse til Sikkerhedsstyrelsen, såfremt der sker ændringer i disse oplysninger, og Sikkerhedsstyrelsens behandling af anmeldelsen, jf. lovens § 26, stk. 3.
-
7) Fastsættelse af regler om de oplysninger, der skal indberettes til Sikkerhedsstyrelsen efter § 28, stk. 1, pligt til at give meddelelse til Sikkerhedsstyrelsen, såfremt der sker ændringer i oplysningerne, og Sikkerhedsstyrelsens behandling af de indberettede oplysninger, jf. lovens § 28, stk. 3.
-
8) Fastsættelse af regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Sikkerhedsstyrelsen om forhold, som er omfattet af loven eller af regler fastsat i medfør af loven, skal foregå digitalt, jf. lovens § 40, stk. 1.
-
9) Fastsættelse af regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign., jf. lovens § 40, stk. 2.
-
10) Fastlæggelse af regler om undtagelser fra fordelingen af gebyrer efter § 43, stk. 2, jf. lovens § 43, stk. 4.
-
11) Fastlæggelse af regler om størrelsen og opkrævningen af gebyrer efter § 43, stk. 1, jf. lovens § 43, stk. 5.
-
12) Fastlæggelse af regler om undtagelser fra opkrævningen af gebyrerne nævnt i § 44, stk. 1, jf. lovens § 44, stk. 2.
-
13) Fastlæggelse af regler om størrelsen og opkrævningen af gebyrer efter § 44, stk. 1, jf. lovens § 44 stk. 3.