Bekendtgørelse om gratis vaccination mod COVID-19 til visse persongrupper

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 42 af 11. januar 2024

I medfør af § 8, stk. 2, § 158, stk. 2 og 3, § 158 b og § 222, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1011 af 17. juni 2023, fastsættes:

Der er ingen senere ændringer til denne bekendtgørelse.

  • Ændringsbekendtgørelsen er implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er delvist implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er endnu ikke implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
Kapitel 1 Ret til vaccination
§ 1

Regionsrådet yder gratis vaccination mod COVID-19 til personer, som har bopæl her i landet eller ret til vaccinationsydelser under ophold i Danmark i medfør af EU-retten eller internationale aftaler i henhold til stk. 2.

Stk. 2 Ved EU-retten eller internationale aftaler forstås:

  • 1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger,

  • 2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger,

  • 3) Nordisk Konvention om Social Sikring,

  • 4) Aftalen om det Europæiske Økonomiske Samarbejde (EØS-aftalen) med senere ændringer ved afgørelser fra Det Blandede EØS-udvalg,

  • 5) Aftalen mellem De Europæiske Fællesskaber, dets medlemsstater og Schweiz om fri bevægelighed for personer som ændret ved afgørelse nr. 1/2012 vedtaget af Det Blandede Udvalg nedsat i henhold til Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer af 31. marts 2012 om erstatning af bilag II til aftalen om koordinering af sociale sikringsordninger,

  • 6) rettigheder som vandrende arbejdstagere efter artikel 45 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

  • 7) Aftale om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (2019/C 384 I/01) (Brexit udtrædelsesaftale) og

  • 8) Handels- og samarbejdsaftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifælles-skab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side.

Gennemførelse af vaccination mod COVID-19
§ 2

Vaccination mod COVID-19 tilbydes på vilkår og efter procedurer, som er fastsat af Sundhedsstyrelsen og beskrevet i Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

§ 3

Vaccination mod COVID-19 skal foretages af en læge, som i henhold til lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed har tilladelse til selvstændigt virke som læge, eller af en anden person på lægens ansvar.

Kapitel 2 Ikrafttræden
§ 4

Bekendtgørelsen træder i kraft den 16. januar 2024.

Stk. 2 Bekendtgørelse nr. 1161 af 11. september 2023 om gratis vaccination mod influenza og COVID-19 til visse persongrupper ophæves.