Bekendtgørelse om godkendte revisorers og revisionsvirksomheders tilrettelæggelse af arbejdet § 6

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 734 af 17. juni 2016

§ 6

Revisionsvirksomheden skal fastsætte politikker og procedurer, der sikrer, at der oprettes et stamkort for hver revisionskunde. Stamkortet skal i det mindste omfatte følgende oplysninger:

  • 1) Navn, adresse og hjemsted.

  • 2) Navn på den eller de revisorer, der er valgt til at udføre revisionsopgaven og har det endelige ansvar for afgivelse af revisionspåtegningen.

  • 3) Vederlag i et givent regnskabsår for den udførte revisionsopgave og for andre ydelser til kunden.