Bekendtgørelse om godkendelse af fagligt ansvarlige på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet og på gasområdet m.v. § 8

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1415 af 03. december 2018

Delautorisationsområdet elinstallationer i boliger
§ 8

Personer, der har gennemført og bestået et uddannelsesforløb inden for elområdet, kan ansøge om at blive godkendt som fagligt ansvarlig på delautorisationsområdet elinstallationer i boliger, jf. § 1, nr. 2, i bekendtgørelse om delautorisation på el- og vvs-installationsområdet, når betingelserne i lovens § 14, stk. 1 og 2, i øvrigt, er opfyldt.

Stk. 2 Sikkerhedsstyrelsens krav til det uddannelsesforløb, der er kompetencegivende i forhold til delautorisationsområdet elinstallationer i boliger, fremgår af bilag 1, pkt. I.

Stk. 3 Det er endvidere en forudsætning for at blive godkendt som fagligt ansvarlig på dette delautorisationsområde, at ansøgeren som led i uddannelsesforløbet har bestået en af Sikkerhedsstyrelsen godkendt delautorisationsprøve.