Bekendtgørelse om god skik for rettergangsfuldmægtige § 10

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1475 af 12. december 2007

§ 10

Hvis klienten skal yde vederlag for rettergangsfuldmægtigens bistand, skal der forinden udarbejdes en skriftlig aftale på enten papir eller et andet varigt medium. Klienten skal i forbindelse med aftalens indgåelse have overgivet en kopi af aftalen.

Stk. 2 Rettergangsfuldmægtigen skal angive sin timepris eller eventuelle samlede pris for den pågældende ydelse. Hvis det ikke er muligt at angive timeprisen eller den samlede pris, skal det oplyses, på hvilket grundlag prisen beregnes.

Stk. 3 En rettergangsfuldmægtig må ikke indgå en aftale, hvor prisen for ydelsen udgør en andel af det udbytte, som klienten måtte opnå ved gennemførelsen af sagen. Endvidere må aftalen ikke indeholde vilkår om, at aftalen er uopsigelig for klienten.