Bekendtgørelse om god skik for forsikringsdistributører § 2

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1779 af 06. september 2021

§ 2

I overensstemmelse med de tilsvarende definitioner i lov om forsikringsformidling, og i lov om markedsføring, forstås i denne bekendtgørelse ved:

  • 1) Forsikringsdistribution:

    • a) Den virksomhed, der består i at rådgive om, foreslå eller udføre det indledende arbejde i forbindelse med indgåelse af forsikringsaftaler, at indgå sådanne aftaler eller at medvirke til ved administration og opfyldelsen af sådanne aftaler.

    • b) Den virksomhed, der består i levering af oplysninger om en eller flere forsikringsaftaler i overensstemmelse med kundernes valgte kriterier via en hjemmeside eller andre medier og udarbejdelse af en prioriteret liste over forsikringsprodukter, der omfatter pris- og produktsammenligninger, eller rabat på prisen for en forsikringsaftale, såfremt kunden er i stand til direkte eller indirekte at indgå en forsikringsaftale via det pågældende medie.

  • 2) Forsikringsdistributør: En forsikringsformidler, en accessorisk forsikringsformidler eller et forsikringsselskab.

  • 3) Forsikringsformidler: En fysisk eller juridisk person, som ikke er et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller deres ansatte, og som ikke er en accessorisk forsikringsformidler, der mod aflønning indleder eller udøver forsikringsdistributionsvirksomhed.

  • 4) Accessorisk forsikringsformidler: En fysisk eller juridisk person, der mod aflønning indleder eller udøver forsikringsdistributionsvirksomhed som en accessorisk aktivitet, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

    • a) Den pågældende ikke er et kreditinstitut eller et investeringsselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 575/2013/EU, af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.

    • b) Den pågældende ikke udøver forsikringsdistribution som hovederhverv.

    • c) Den pågældende kun distribuerer forsikringsprodukter, der udgør et supplement til en vare eller tjenesteydelse.

    • d) Forsikringsproduktet ikke omfatter livs- eller ansvarsforsikring, medmindre dette er et supplement til den vare eller tjenesteydelse, som formidleren tilbyder som sit hovederhverv.

  • 5) Snævre forbindelser:

    • a) Direkte eller indirekte forbindelser indenfor en koncern.

    • b) Kapitalinteresser, hvorved forstås en virksomheds direkte eller indirekte besiddelse af 20 pct. eller mere af stemmerettighedernes eller kapitalen i en virksomhed.

    • c) Flere virksomheders eller personers fælles forbindelse, jf. litra a, med en virksomhed.

  • 6) Rådgivning: En personlig anbefaling til en kunde, enten efter anmodning fra kunden eller på forsikringsdistributørens foranledning vedrørende en eller flere forsikringsaftaler.

  • 7) Store risici:

    • a) Risici under forsikringsklasserne 4-7, 11 og 12 i bilag 7 i lov om finansiel virksomhed.

    • b) Risici under forsikringsklasserne 14 og 15 i bilag 7 i lov om finansiel virksomhed, når forsikringstageren udøver industri-, handels- eller liberal virksomhed, og risiciene vedrører denne virksomhed.

    • c) Risici under forsikringsklasserne 3, 8-10, 13 og 16 i bilag 7 i lov om finansiel virksomhed, når forsikringstageren opfylder mindst to af følgende betingelser:

    • i) Forsikringstageren har en balancesum på minimum 6,2 mio. euro.

    • ii) Forsikringstageren har en årlig nettoomsætning på mindst 12,8 mio. euro.

    • iii) Forsikringstageren har i det seneste regnskabsår haft 250 eller flere fuldtidsansatte.

  • 8) Varigt medium: Ethvert instrument, der sætter kunden i stand til at lagre oplysninger, der er rettet personligt til den pågældende kunde på en måde, der giver mulighed for fremtidig henvisning i et tidsrum, der er tilstrækkeligt i forhold til informationsformålet, og som giver mulighed for uændret reproduktion af de lagrede oplysninger.

  • 9) Forsikringsbaseret investeringsprodukt: Et forsikringsprodukt, der har en værdi ved udløb eller en tilbagekøbsværdi, og hvor denne værdi ved udløb eller tilbagekøbsværdi direkte eller indirekte er helt eller delvis eksponeret mod markedsudsving, og som ikke omfatter:

    • a) Skadesforsikringsprodukter som opført på listen i bilag I til Europa-Parlamentets og rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II).

    • b) Livsforsikringskonktrakter, hvor de i kontrakten fastsatte ydelser alene udbetales ved dødsfald eller på grund af uarbejdsdygtighed som følge af ulykke, sygdom eller invaliditet.

    • c) Pensionsprodukter, som anses for at have til hovedformål at sikre investorer en pensionsindkomst, og som berettiger investor til visse ydelser.

    • d) Officielt anerkendte arbejdsmarkedspensionsordninger, der falder ind under anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed eller direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II).

    • e) Individuelle pensionsprodukter, der kræver et økonomisk bidrag fra arbejdsgiveren, og hvor arbejdsgiveren eller arbejdstageren ikke har noget valg for så vidt angår pensionsproduktet eller pensionsudbyderen.

  • 10) Forbruger: En fysisk person, der hovedsagelig handler uden for sit erhverv. En juridisk person, der hovedsagelig handler uden for sit erhverv, sidestilles i denne bekendtgørelse med en forbruger.

  • 11) Handelspraksis: En handling, udeladelse, adfærd, fremstilling eller kommerciel kommunikation, herunder reklame og markedsføring, foretaget af en erhvervsdrivende med direkte relation til promovering, salg eller udbud af et produkt til forbrugerne.

  • 12) God erhvervsskik: Standarden for de særlige færdigheder og den omhu, som en erhvervsdrivende med rimelighed kan forventes at udvise over for forbrugerne, og som står i rimeligt forhold til hæderlig markedspraksis eller det generelle princip om god tro inden for den erhvervsdrivendes virkefelt. Begrebet dækker det samme som begrebet »erhvervsmæssig diligenspligt«, der benyttes i direktiv 2005/29/EF om urimelig handelspraksis.

  • 13) Købsopfordring: En kommerciel kommunikation, hvori produktets karakteristika og pris er oplyst på en måde, som er passende i forhold til det anvendte kommercielle kommunikationsmiddel, og hvorved forbrugeren sættes i stand til at foretage et køb.

  • 14) En uafhængig forsikringsformidler: En forsikringsformidler, der opfylder betingelserne i § 16 i lov om forsikringsformidling.