Kapitel 1 Anvendelsesområde og definitioner
Denne bekendtgørelse finder anvendelse på forbrugslånsvirksomheder, der har tilladelse til at udøve virksomhed, jf. § 3 i lov om forbrugslånsvirksomheder.
I denne bekendtgørelse og efter § 2, nr. 1, 4, 9 og 10, i lov om markedsføring, forstås ved:
-
1) Forbruger: En fysisk eller juridisk person, der i forbindelse med transaktioner, der er omfattet af lov om forbrugslånsvirksomheder, hovedsagelig handler uden for sit erhverv.
-
2) Handelspraksis: En handling, udeladelse, adfærd, fremstilling eller kommerciel kommunikation, herunder reklame og markedsføring, foretaget af en erhvervsdrivende med direkte relation til promovering, salg eller udbud af et produkt til forbrugerne.
-
3) God erhvervsskik: Standarden for de særlige færdigheder og den omhu, som en erhvervsdrivende med rimelighed kan forventes at udvise over for forbrugerne, og som står i rimeligt forhold til hæderlig markedspraksis eller det generelle princip om god tro inden for den erhvervsdrivendes virkefelt. Begrebet dækker det samme som begrebet »erhvervsmæssig diligenspligt«, der anvendes i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om urimelig handelspraksis.
-
4) Købsopfordring: En kommerciel kommunikation, hvori produktets karakteristika og pris er oplyst på en måde, som er passende i forhold til det anvendte kommercielle kommunikationsmiddel, og hvorved forbrugeren sættes i stand til at foretage et køb.
Kapitel 2 Generelle bestemmelser om god skik
Stk. 2 Påvirker den pågældende handelspraksis forbrugerens økonomiske interesser, finder kapitel 3 anvendelse i stedet for stk. 1. Strider den pågældende handelspraksis samtidig mod hensyn, der ikke tilsigter at varetage forbrugernes økonomiske interesser, herunder hensyn til smag og anstændighed, sikkerhed og sundhed eller andre hensyn, eller såfremt den pågældende handelspraksis er reguleret af aftaleretten, finder stk. 1 anvendelse ved siden af kapitel 3.
Kapitel 3 Handelspraksis over for forbrugerne
En forbrugslånsvirksomhed skal i sin handelspraksis over for forbrugerne udvise god erhvervsskik.
En forbrugslånsvirksomheds handelspraksis må ikke indeholde urigtige oplysninger eller i kraft af sin fremstillingsform eller på anden måde vildlede eller kunne forventes at vildlede gennemsnitsforbrugeren, uanset om oplysningerne er faktuelt korrekte.
Stk. 2 Vildledning efter stk. 1 kan relatere sig til et eller flere af følgende elementer:
-
1) Produktets eksistens eller art.
-
2) De væsentligste egenskaber ved produktet.
-
3) Omfanget af forbrugslånsvirksomhedens forpligtelser, begrundelsen for den pågældende handelspraksis og karakteren af den anvendte salgsproces.
-
4) Erklæringer eller symboler med direkte eller indirekte støtte eller godkendelse af forbrugslånsvirksomheden eller dennes produkter.
-
5) Prisen, den måde, prisen beregnes på, eller en særlig prismæssig fordel.
-
6) Behov for eftersyn, reservedele, udskiftning eller reparation.
-
7) Forbrugslånsvirksomhedens eller dennes formidlers egenskaber og rettigheder.
-
8) Forbrugerens rettigheder.
-
9) Forbrugslånsvirksomhedens overholdelse af adfærdskodeks, som denne oplyser at være bundet af.
-
10) Forveksling med en konkurrents produkt, varemærke eller forretningskendetegn.
En forbrugslånsvirksomheds handelspraksis må ikke vildlede ved at udelade eller skjule væsentlige oplysninger eller præsentere væsentlige oplysninger på en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig måde.
Stk. 2 Ved købsopfordringer betragtes følgende oplysninger som væsentlige:
-
1) Produktets væsentligste karakteristika i et omfang, der svarer til mediet og produktet.
-
2) Forbrugslånsvirksomhedens fysiske adresse og navn og, hvis en anden erhvervsdrivende handler på dennes vegne, den fysiske adresse og navnet på denne erhvervsdrivende.
-
3) Forhold vedrørende betaling, levering og gennemførelse af aftalen, i det omfang disse forhold afviger fra, hvad der er sædvanligt i branchen.
-
4) Forbrugslånsvirksomhedens fremgangsmåde i forbindelse med klagesagsbehandling, i det omfang den afviger fra, hvad der er sædvanligt i branchen.
-
5) Fortrydelsesret, afbestillingsret eller returret, hvis forbrugeren har en sådan ret.
-
6) Prisen inklusive moms og afgifter.
-
7) Yderligere omkostninger vedrørende fragt, levering eller porto, i det omfang sådanne omkostninger pålægges.
Stk. 3 Når produktets art medfører, at prisen ikke med rimelighed kan beregnes på forhånd, skal forbrugslånsvirksomheden oplyse, hvordan prisen beregnes. Når omkostninger vedrørende fragt, levering eller porto ikke med rimelighed kan beregnes på forhånd, skal det oplyses, at disse omkostninger kan forekomme.
Stk. 4 Forbrugslånsvirksomheden skal klart oplyse den kommercielle hensigt med enhver form for handelspraksis, herunder reklame. § 8 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5 Ved vurderingen af, om oplysninger er blevet udeladt efter stk. 1 og 4, skal der tages hensyn til, om forbrugslånsvirksomheden anvender et medie, som kun giver begrænset plads eller tid til at formidle oplysningerne, og hvilke foranstaltninger forbrugslånsvirksomheden i givet fald har truffet for at gøre oplysningerne tilgængelige for forbrugerne på anden måde.
Forbrugslånsvirksomheden må i sin handelspraksis ikke benytte chikane, ulovlig tvang, vold eller utilbørlig påvirkning, der er egnet til væsentligt at indskrænke forbrugerens valgfrihed i forbindelse med et produkt.
Det er en betingelse for, at der er handlet i strid med §§ 4-7, at den pågældende handelspraksis væsentligt forvrider eller vil kunne forventes væsentligt at forvride den økonomiske adfærd hos gennemsnitsforbrugeren eller, hvis den pågældende handelspraksis rettes mod en særlig gruppe af forbrugere, hos et gennemsnitligt medlem af denne gruppe.
Stk. 2 En handelspraksis, som forbrugslånsvirksomheden med rimelighed må formode kun forvrider den økonomiske adfærd væsentligt hos en klart identificerbar gruppe af forbrugere, der er særlig sårbare over for denne praksis eller det omhandlede produkt, herunder på grund af mentale eller fysiske handicap, alder eller godtroenhed, vurderes med udgangspunkt i et gennemsnitligt medlem af denne gruppe.
Enhver markedsføring af kreditaftaler over for forbrugere, som oplyser en rentesats eller talstørrelser vedrørende omkostningerne i forbindelse med forbrugerkredit, skal indeholde følgende standardoplysninger:
-
1) Debitorrenten, herunder om den er fast eller variabel eller begge, og oplysninger om omkostninger, der indgår i forbrugerens samlede omkostninger i forbindelse med kreditten.
-
2) Det samlede kreditbeløb.
-
3) De årlige omkostninger i procent (ÅOP) som beregnet efter lov om kreditaftaler.
-
4) Kreditaftalens løbetid.
-
5) Kontantprisen og størrelsen af en eventuel forudbetaling ved kredit i form af henstand med betalingen for en specifik vare eller tjenesteydelse.
-
6) Det samlede beløb, som skal betales af forbrugeren, og ydelsernes størrelse.
Stk. 2 Standardoplysningerne, jf. stk. 1, skal oplyses klart, kort og på en fremtrædende måde ved hjælp af et repræsentativt eksempel.
Stk. 3 Hvis indgåelsen af en aftale om en accessorisk tjenesteydelse i forbindelse med kreditaftalen, herunder en forsikring, er obligatorisk for at opnå kreditten eller for at opnå kreditten på de annoncerede vilkår og betingelser og en sådan aftales omkostninger ikke kan beregnes på forhånd, skal forpligtelsen til at indgå denne aftale også være oplyst klart, kort og på en fremtrædende måde sammen med de årlige omkostninger i procent (ÅOP).
Kapitel 4 Indgåelse og ændring af kreditaftaler
En forbrugslånsvirksomhed skal indgå eller bekræfte alle væsentlige aftaler med sine kunder i papirformat eller på andet varigt medium. En aftale skal indeholde en beskrivelse af parternes væsentlige rettigheder og pligter samt af de ydelser, der er omfattet af aftalen.
Stk. 2 Vilkår, der indgår i aftalen, kan fremgå ved en henvisning til separate dokumenter, herunder forbrugslånsvirksomhedens almindelige forretningsbetingelser.
Stk. 3 Opsiger en forbrugslånsvirksomhed en aftale indgået med en kunde, skal opsigelsen være sagligt begrundet og ske i papirformat eller på andet varigt medium.
Kapitel 5 Tilsyns- og straffebestemmelser
Finanstilsynet kan give påbud om berigtigelse af forhold, der er i strid med bestemmelser i denne bekendtgørelse samt bilag 1.
Overtrædelse af § 5, stk. 1, § 6, stk. 1, 3 og 4, § 7 og §§ 9-10, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 2 Med bøde straffes den, der undlader at efterkomme påbud efter § 12.
Stk. 3 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.