Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder § 5c

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 330 af 07. april 2016,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 484 af 16. maj 2017, bekendtgørelse nr. 1159 af 18. september 2018 og bekendtgørelse nr. 1592 af 17. december 2018

Væsentlig forvridning af den økonomiske adfærd
§ 5c

Det er en betingelse for, at der er handlet i strid med §§ 4-5 b, at den pågældende handelspraksis væsentligt forvrider eller vil kunne forventes væsentligt at forvride den økonomiske adfærd hos gennemsnitsforbrugeren eller, hvis den pågældende handelspraksis rettes mod en særlig gruppe af forbrugere, hos et gennemsnitligt medlem af denne gruppe.

Stk. 2 En handelspraksis, som den finansielle virksomhed med rimelighed må formode kun forvrider den økonomiske adfærd væsentligt hos en klart identificerbar gruppe af forbrugere, der er særlig sårbare over for denne praksis eller det omhandlede produkt, herunder på grund af mentale eller fysiske handicap, alder eller godtroenhed, vurderes med udgangspunkt i et gennemsnitligt medlem af denne gruppe.