Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 330 af 7. april 2016,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 484 af 16. maj 2017, bekendtgørelse nr. 1159 af 18. september 2018 og bekendtgørelse nr. 1592 af 17. december 2018

I medfør af § 43, stk. 2, og § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 182 af 18. februar 2015, som ændret ved lov nr. 532 af 29. april 2015, fastsættes:

Bekendtgørelsen er konsolideret med senere ændringer. Her kan du se hvilke ændringsbekendtgørelser, som er indarbejdet.

  • Ændringsbekendtgørelsen er implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er delvist implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er endnu ikke implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Bilag

  • Bilag 1 Specifikke former for handelspraksis, som altid anses for vildledende eller aggressive

Der er 2 afgørelser, der citerer denne lov.
Søg i disse afgørelser:

Fra
Til
Instans/myndighed
Afgørelsestype

Der er 125 afgørelser, som er markeret som tilhørende relaterede retsområder.
Søg i disse afgørelser:

  • Finansielle virksomheder
Fra
Til
Instans
Afgørelsestype
Kapitel 1 Anvendelsesområde
§ 1

Bekendtgørelsen finder anvendelse på danske virksomheder, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed og udenlandske finansielle virksomheder, som driver virksomhed her i landet, herunder gennem filialetablering eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed.

Stk. 2 Bekendtgørelsen gælder i forbrugerforhold og for erhvervsmæssige kundeforhold, hvis disse ikke adskiller sig væsentligt fra et forbrugerforhold. Kapitel 2 a, § 15 og bilag 1 gælder dog kun for private kundeforhold.

Stk. 3 § 3, stk. 1, kapitel 2 b, § 6, stk. 5§§ 8-10 og § 16 a finder dog anvendelse på alle erhvervsmæssige kundeforhold.

Stk. 4 § 6, stk. 3 og 4, og § 11, stk. 2, finder anvendelse på erhvervsmæssige kundeforhold, medmindre andet er individuelt aftalt.

Stk. 5 Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på værdipapirhandel som defineret i § 2, stk. 1, i bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel.

Stk. 6 Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på boligkreditaftaler som defineret i § 3, nr. 1, i bekendtgørelse om god skik for boligkredit.

Stk. 7 Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på forsikringsdistributører, som er omfattet af bekendtgørelse om god skik for forsikringsdistributører.

Stk. 8 Investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse efter § 10 i lov om finansiel virksomhed, er alene omfattet af § 17.

§ 2

En finansiel virksomhed, som indgår aftale med andre finansielle virksomheder om afsætning og rådgivning i forbindelse med virksomhedens produkter, skal sikre sig, at der er en klar arbejdsdeling mellem virksomheden og medkontrahenten, og at medkontrahenten overholder reglerne i denne bekendtgørelse.

§ 2a

Efter § 2, nr. 1, 4, 9 og 10, i markedsføringsloven forstås ved:

  • 1) Forbruger: En fysisk eller juridisk person, der hovedsagelig handler uden for sit erhverv.

  • 2) Handelspraksis: En handling, udeladelse, adfærd, fremstilling eller kommerciel kommunikation, herunder reklame og markedsføring, foretaget af en erhvervsdrivende med direkte relation til promovering, salg eller udbud af et produkt til forbrugerne.

  • 3) God erhvervsskik: Standarden for de særlige færdigheder og den omhu, som en erhvervsdrivende med rimelighed kan forventes at udvise over for forbrugerne, og som står i rimeligt forhold til hæderlig markedspraksis eller det generelle princip om god tro inden for den erhvervsdrivendes virkefelt. Begrebet dækker det samme som begrebet »erhvervsmæssig diligenspligt«, der benyttes i direktiv 2005/29/EF om urimelig handelspraksis.

  • 4) Købsopfordring: En kommerciel kommunikation, hvori produktets karakteristika og pris er oplyst på en måde, som er passende i forhold til det anvendte kommercielle kommunikationsmiddel, og hvorved forbrugeren sættes i stand til at foretage et køb.

Kapitel 2 Generelle bestemmelser om god skik
§ 3

En finansiel virksomhed skal handle redeligt og loyalt over for sine kunder, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 Hvis den pågældende handelspraksis påvirker forbrugerens økonomiske interesser, finder kapitel 3 anvendelse i stedet for stk. 1. Såfremt den pågældende handelspraksis samtidig strider mod hensyn, der ikke tilsigter at varetage forbrugernes økonomiske interesser, herunder hensyn til smag og anstændighed, sikkerhed og sundhed eller andre hensyn, eller såfremt den pågældende handelspraksis er reguleret af aftaleretten, finder stk. 1 anvendelse ved siden af kapitel 2 a.

Kapitel 2 a Handelspraksis over for forbrugerne
God erhvervsskik
§ 4

En finansiel virksomhed skal i sin handelspraksis over for forbrugerne udvise god erhvervsskik.

Vildledende handlinger
§ 5

En finansiel virksomheds handelspraksis må ikke indeholde urigtige oplysninger eller i kraft af sin fremstillingsform eller på anden måde vildlede eller kunne forventes at vildlede gennemsnitsforbrugeren, uanset om oplysningerne er faktuelt korrekte.

Stk. 2 Vildledning efter stk. 1 kan relatere sig til et eller flere af følgende elementer:

  • 1) Produktets eksistens eller art.

  • 2) De væsentligste egenskaber ved produktet.

  • 3) Omfanget af den finansielle virksomheds forpligtelser, begrundelsen for den pågældende handelspraksis og karakteren af den anvendte salgsproces.

  • 4) Erklæringer eller symboler med direkte eller indirekte støtte eller godkendelse af den finansielle virksomhed eller dennes produkter.

  • 5) Prisen, den måde, prisen beregnes på, eller en særlig prismæssig fordel.

  • 6) Behov for eftersyn, reservedele, udskiftning eller reparation.

  • 7) Den finansielle virksomheds eller dennes formidlers egenskaber og rettigheder.

  • 8) Forbrugerens rettigheder.

  • 9) Den finansielle virksomheds overholdelse af adfærdskodeks, som denne oplyser at være bundet af.

  • 10) Forveksling med en konkurrents produkt, varemærke eller forretningskendetegn.

Vildledende udeladelser, herunder købsopfordringer og skjult reklame
§ 5a

En finansiel virksomheds handelspraksis må ikke vildlede ved at udelade eller skjule væsentlige oplysninger eller præsentere væsentlige oplysninger på en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig måde.

Stk. 2 Ved købsopfordringer betragtes følgende oplysninger som væsentlige:

  • 1) Produktets væsentligste karakteristika i et omfang, der svarer til mediet og produktet.

  • 2) Den finansielle virksomheds fysiske adresse og navn og, hvis en anden erhvervsdrivende handler på dennes vegne, den fysiske adresse og navnet på denne erhvervsdrivende.

  • 3) Forhold vedrørende betaling, levering og gennemførelse af aftalen, i det omfang disse forhold afviger fra, hvad der er sædvanligt i branchen.

  • 4) Den finansielle virksomheds fremgangsmåde i forbindelse med klagesagsbehandling, i det omfang den afviger fra, hvad der er sædvanligt i branchen.

  • 5) Fortrydelsesret, afbestillingsret eller returret, hvis forbrugeren har en sådan ret.

  • 6) Prisen inklusive moms og afgifter.

  • 7) Yderligere omkostninger vedrørende fragt, levering eller porto, i det omfang sådanne omkostninger pålægges.

Stk. 3 Når produktets art medfører, at prisen ikke med rimelighed kan beregnes på forhånd, skal den finansielle virksomhed oplyse, hvordan prisen beregnes. Når omkostninger vedrørende fragt, levering eller porto ikke med rimelighed kan beregnes på forhånd, skal det oplyses, at disse omkostninger kan forekomme.

Stk. 4 Den finansielle virksomhed skal klart oplyse den kommercielle hensigt med enhver form for handelspraksis, herunder reklame. § 5 c finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5 Ved vurderingen af, om oplysninger er blevet udeladt efter stk. 1 og 4, skal der tages hensyn til, om den finansielle virksomhed anvender et medie, som kun giver begrænset plads eller tid til at formidle oplysningerne, og hvilke foranstaltninger den finansielle virksomhed i givet fald har truffet for at gøre oplysningerne tilgængelige for forbrugerne på anden måde.

Aggressiv handelspraksis
§ 5b

Den finansielle virksomhed må i sin handelspraksis ikke benytte chikane, ulovlig tvang, vold eller utilbørlig påvirkning, der er egnet til væsentligt at indskrænke forbrugerens valgfrihed i forbindelse med et produkt.

Væsentlig forvridning af den økonomiske adfærd
§ 5c

Det er en betingelse for, at der er handlet i strid med §§ 4-5 b, at den pågældende handelspraksis væsentligt forvrider eller vil kunne forventes væsentligt at forvride den økonomiske adfærd hos gennemsnitsforbrugeren eller, hvis den pågældende handelspraksis rettes mod en særlig gruppe af forbrugere, hos et gennemsnitligt medlem af denne gruppe.

Stk. 2 En handelspraksis, som den finansielle virksomhed med rimelighed må formode kun forvrider den økonomiske adfærd væsentligt hos en klart identificerbar gruppe af forbrugere, der er særlig sårbare over for denne praksis eller det omhandlede produkt, herunder på grund af mentale eller fysiske handicap, alder eller godtroenhed, vurderes med udgangspunkt i et gennemsnitligt medlem af denne gruppe.

Former for handelspraksis, som altid anses for vildledende eller aggressive
§ 5d

Uanset at der ikke er handlet i strid med §§ 5-5 b, må en finansiel virksomhed ikke anvende de former for handelspraksis, der er opregnet i bilag 1.

Kapitel 2 b Forhold mellem erhvervsdrivende
Vildledende og utilbørlig handelspraksis mellem erhvervsdrivende
§ 5e

En finansiel virksomheds handelspraksis må ikke være egnet til at vildlede, således at dette kan antages at påvirke andre erhvervsdrivendes økonomiske adfærd eller skade en konkurrent.

Stk. 2 Ved vurderingen af, om en finansiel virksomheds handelspraksis er vildledende efter stk. 1, skal der tages hensyn til den pågældende handelspraksis som helhed, herunder oplysninger om følgende forhold:

  • 1) egenskaberne ved produktet,

  • 2) prisen eller den måde, prisen beregnes på, og betingelserne for levering af produkterne og

  • 3) annoncørens status, egenskaber og rettigheder.

Stk. 3 En finansiel virksomheds handelspraksis må ikke være aggressiv eller utilbørlig over for andre erhvervsdrivende.

Kapitel 2 c Indgåelse og ændring af aftaler
§ 6

En finansiel virksomhed skal indgå eller bekræfte alle væsentlige aftaler med sine kunder i papirformat eller på andet varigt medium. En aftale skal indeholde en beskrivelse af parternes væsentlige rettigheder og pligter samt af de finansielle ydelser, der er omfattet af aftalen. Er der i forbindelse med aftalens indgåelse ydet individuel rådgivning, skal væsentlige forudsætninger for rådgivningen nedfældes i aftalen eller fremgå af bilag til aftalen i enten papirformat eller på andet varigt medium.

Stk. 2 Vilkår, der indgår i aftalen, kan fremgå ved en henvisning til separate dokumenter, herunder den finansielle virksomheds almindelige forretningsbetingelser.

Stk. 3 Vilkår om ændringer i løbende kundeforhold af renter, gebyrer, eller andet vederlag skal være klart fremhævet i aftalen og skal indeholde en angivelse af de forhold, der kan udløse en ændring, og må ikke give den finansielle virksomhed en vilkårlig adgang til at foretage ændringer.

Stk. 4 I løbende kundeforhold kan ændringer til ugunst for kunden af renter, gebyrer, eller andet vederlag ikke finde sted uden et forudgående varsel, der ikke må være kortere end en måned, og som indeholder en begrundelse for ændringen. 1. pkt. gælder dog ikke ændringer, der er begrundet i udefrakommende forhold, som den finansielle virksomhed ikke har indflydelse på. Ved væsentlige ændringer i andet vederlag eller ved opkrævning af et nyt vederlag, skal varslingen ske til kunden ved individuel kommunikation, inden ændringen får virkning. Såfremt kunden har ret til at opsige aftalen, skal dette fremgå af varslingen samt under hvilke betingelser, kunden kan opsige aftalen.

Stk. 5 Opsiger en finansiel virksomhed en aftale indgået med en kunde, skal opsigelsen være sagligt begrundet og ske i papirformat eller på andet varigt medium.

Kapitel 3 Rådgivning og markedsføring rettet mod børn og unge
§ 7

Handelspraksis og rådgivning rettet mod børn og unge skal være udformet med særlig hensyntagen til børn og unges manglende erfaring og kritiske sans, som bevirker, at de er lette at påvirke og nemme at præge.

Kapitel 4 Rådgivning
§ 8

Ved rådgivning forstås anbefalinger, vejledninger, herunder oplysninger om risici forbundet med en disposition, og oplysninger om umiddelbare konsekvenser af kundens valgmuligheder.

Stk. 2 En finansiel virksomhed skal yde rådgivning, hvis kunden anmoder herom, jf. dog § 2. Endvidere skal virksomheden af egen drift yde rådgivning, jf. dog stk. 5, hvor omstændighederne tilsiger, at der er behov herfor.

Stk. 3 Rådgivningen skal tilgodese kundens interesser og give kunden et godt grundlag for at træffe sin beslutning. Rådgivningen skal være relevant, retvisende og fyldestgørende. Den finansielle virksomhed skal orientere om de risici, der er relevante for kunden.

Stk. 4 En finansiel virksomhed, der yder rådgivning, skal oplyse kunden om, at rådgivningen ikke er uafhængig, og at rådgivningen kun omfatter de produkter, som den finansielle virksomhed udbyder. Dette gælder dog ikke, hvis den finansielle virksomhed kan dokumentere, at rådgivningen er uafhængig.

Stk. 5 En finansiel virksomhed kan udbyde produkter med standardiseret information med lille eller ingen tilknyttet individuel rådgivning. I så fald skal den finansielle virksomhed gøre særskilt opmærksom på dette. Bestemmelsen gælder ikke for lån med sikkerhed i fast ejendom.

§ 9

Før en finansiel virksomhed rådgiver, skal virksomheden anmode kunden om at oplyse om sin økonomiske situation, sin erfaring med de relevante finansielle ydelser, sit formål med at få ydelsen leveret samt om sin risikovillighed.

Stk. 2 Omfanget og karakteren af de oplysninger, der indhentes, kan afpasses efter den viden, som kunden besidder og de oplysninger, som den finansielle virksomhed allerede har modtaget.

Stk. 3 Den finansielle virksomhed kan lægge kundens oplysninger til grund, medmindre de er åbenbart urigtige.

§ 10

Rådgivning skal tage udgangspunkt i relevante oplysninger indhentet i henhold til § 9 og det kendskab, den finansielle virksomhed i øvrigt har til kundens forhold.

Stk. 2 En finansiel virksomhed skal anmode kunden om at opdatere oplysninger indhentet i henhold til § 9, i det omfang det er nødvendigt for at kunne yde kunden rådgivning i løbende kundeforhold.

§ 11

En finansiel virksomhed skal give tilstrækkelig information om egne produkter og ydelser, herunder om forskelle i priser og vilkår for alternative produkter, der kan dække kundens behov. For lån skal der oplyses om de årlige omkostninger i procent (ÅOP) på rådgivningstidspunktet.

Stk. 2 Hvis der mellem kunderne for en given ydelse er generelle forskelle i fastsættelsen af renter, bidrag eller andet vederlag til den finansielle virksomhed, skal den finansielle virksomhed oplyse en kunde herom, forinden der indgås aftale om levering af ydelsen. På forespørgsel fra kunden skal der oplyses om hvilke forhold hos kunden, der kan være bestemmende for dennes indplacering inden for den givne prisdifferentiering.

Stk. 3 En finansiel virksomhed skal på grundlag af sit generelle markedskendskab informere kunden om relevante produkttyper på markedet. Informationen skal dog ikke indeholde oplysninger om konkurrerende produkter eller konkrete priser.

§ 12

Har den finansielle virksomhed eller dens medarbejder/rådgiver i rådgivningssituationen en særlig interesse i rådgivningens resultat udover den almindelige indtjening, skal virksomheden inden rådgivningen informere kunden om arten og omfanget af den særlige interesse.

Stk. 2 Modtager den finansielle virksomhed provision eller andet vederlag som følge af formidlingen af produkter eller ydelser, skal kunden gøres opmærksom herpå. Det samme gælder, hvis den ekspederende medarbejder/rådgiver modtager provision eller andet vederlag, og der er en direkte sammenhæng mellem konkrete salg af ydelser eller produkter og vedkommendes aflønning.

§ 13

En finansiel virksomhed skal som led i sin rådgivning oplyse om konsekvenser af de skatteregler, som er relevante for kunden i forhold til de produkter og ydelser, som rådgivningen omfatter. Hvis den finansielle virksomhed er eller bliver opmærksom på andre skatteretlige spørgsmål, skal den finansielle virksomhed henvise kunden til anden rådgivning herom, såfremt den ikke rådgiver om disse spørgsmål.

Stk. 2 Hvis en finansiel virksomhed rådgiver om forhold, som kan være af væsentlig økonomisk betydning for kundens muligheder for at modtage offentlige tilskud eller andre økonomiske fordele, og den finansielle virksomhed er eller burde være opmærksom herpå, skal dette medtages i rådgivningen, eller kunden skal henvises til anden rådgivning.

§ 14

En finansiel virksomhed skal oplyse en kunde om de sikkerhedsforanstaltninger, der bør iagttages ved et givent produkt eller ydelse, herunder hvilke sikkerhedsmæssige krav kunden skal efterleve, og hvilket ansvar kunden kan ifalde ved tredjemands misbrug.

Kapitel 5 Særlige regler for pengeinstitutter
§ 15

Et pengeinstitut kan ikke uden en individuel og saglig begrundelse nægte at oprette en basal indlånskonto til en privatkunde, jf. stk. 2. Begrundelsen skal på anmodning gives i papirformat eller på andet varigt medium.

Stk. 2 En basal indlånskonto skal som minimum omfatte følgende funktioner, jf. dog stk. 3 og 4:

  • 1) Mulighed for at indsætte og hæve kontanter.

  • 2) Mulighed for at gennemføre betalingstransaktioner med et debetkort med saldokontrol.

  • 3) Mulighed for indgående kredittransaktioner.

Stk. 3 Hvis indsættelse og hævning af kontanter, jf. stk. 2, nr. 1, gennemføres ved personlig henvendelse i pengeinstituttets forretningslokale kan instituttet begrænse antallet af ekspeditioner til én om ugen.

Stk. 4 Stk. 2, nr. 2, finder ikke anvendelse på pengeinstitutter, der ikke tilbyder deres kunder debetkort med saldokontrol. Disse pengeinstitutter skal i stedet tilbyde et hævekort.

Stk. 5 Pengeinstitutter skal tilbyde en basal indlånskonto vederlagsfrit eller mod et gebyr, der højest må udgøre 180 kr. om året, uanset antallet af transaktioner på kontoen. Gebyret reguleres én gang årligt pr. 10. januar efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Første regulering finder sted med virkning fra den 1. februar 2016.

§ 16

Et pengeinstitut må ikke knytte et progressivt fordelsprogram til besiddelse af aktier i pengeinstituttet, indskud af garantkapital eller indskud af andelskapital.

Stk. 2 Såfremt besiddelse af aktier, indskud af garantkapital eller indskud af andelskapital gøres til et krav for at opnå kundefordele, må pengeinstituttet maksimalt stille krav om en aktiebesiddelse med en kursværdi på 30.000 kr. eller et indskud af garantkapital på 30.000 kr. på tidspunktet for kundens indtræden i fordelsprogrammet.

§ 16a

Et penge- eller realkreditinstitut må ikke stille krav om erhvervelse af ejerandele i instituttet selv eller i et selskab, der er koncernforbundet med det pågældende institut som betingelse for at indgå en låneaftale.

Stk. 2 Stk. 1 finder dog ikke anvendelse på krav om erhvervelse af andelskapital i en andelskasse under forudsætning af, at kravet fremgår af andelskassens vedtægter, og at der højest stilles krav om erhvervelse af andelskapital svarende til 5 % af hovedstolen, dog højest 30.000 kr. pr. forbruger og højest 100.000 kr. pr. erhvervsdrivende.

Kapitel 6 Særlige regler for investeringsforvaltningsselskaber
§ 17

Et investeringsforvaltningsselskab skal på kundens anmodning give supplerende oplysninger om den aktuelle status vedrørende de forhold, der er omfattet af § 6, nr. 3, 8-10 og 12, i bekendtgørelse om oplysninger i prospekter for danske UCITS.

Stk. 2 Investeringsforvaltningsselskabet skal endvidere give oplysninger om den seneste udvikling for risici og afkast for de vigtigste kategorier af instrumenter, hvis kunden anmoder herom.

Kapitel 7 Særlige regler for forsikringsselskaber
§§ 18-28

(Ophævet)

Kapitel 8 Tilsyn og straffebestemmelse
Tilsyn
§ 29

Der er ikke nogen bilag 2 eller 3 til bekendtgørelsen. Fejlen stammer fra den tidligere bekendtgørelse om god skik for finansielle selskaber, bekendtgørelse nr. 1094 af 14/09 2015, som havde bilag 2 og 3. Man har tilsyneadende glemt at konsekvensændre, da den nye bekendtgørelse udkom. Finanstilsynet kan, jf. § 348, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, give påbud om berigtigelse af forhold, der er i strid med bestemmelser i denne bekendtgørelse samt bilag 1-3.

Straf
§ 30

Med bøde straffes den, der undlader at efterkomme påbud efter § 29, stk. 1. Overtrædelse af bestemmelserne i § 5, stk. 1, § 5 a, stk. 1, 3 og 4, § 5 b, §§ 5 d og 5 e, § 6, stk. 4, og § 16, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 2 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 9 Ikrafttræden
§ 31

Bekendtgørelsen træder i kraft den 9. maj 2016.

Stk. 2 Bekendtgørelse nr. 1094 af 14. september 2015 om god skik for finansielle virksomheder ophæves.

Stk. 3 § 6, stk. 3, og stk. 4, 1. og 2. pkt., finder ikke anvendelse på aftaler, der er indgået før 1. november 2015.