En boligkreditgivers eller boligkreditformidlers handelspraksis må ikke indeholde urigtige oplysninger eller i kraft af sin fremstillingsform eller på anden måde vildlede eller kunne forventes at vildlede gennemsnitsforbrugeren, uanset om oplysningerne er faktuelt korrekte.
Stk. 2 Vildledning efter stk. 1 kan relatere sig til et eller flere af følgende elementer:
-
1) Produktets eksistens eller art.
-
2) De væsentligste egenskaber ved produktet.
-
3) Omfanget af boligkreditgiverens eller boligkreditformidlerens forpligtelser, begrundelsen for den pågældende handelspraksis og karakteren af den anvendte salgsproces.
-
4) Erklæringer eller symboler med direkte eller indirekte støtte eller godkendelse af den erhvervsdrivende eller dennes produkter.
-
5) Prisen, den måde, prisen beregnes på, eller en særlig prismæssig fordel.
-
6) Behov for eftersyn, reservedele, udskiftning eller reparation.
-
7) Den boligkreditgivers, boligkreditformidlers eller dennes agents egenskaber og rettigheder.
-
8) Låntagerens rettigheder.
-
9) Boligkreditgivers eller boligkreditformidlers overholdelse af adfærdskodeks, som denne oplyser at være bundet af.
-
10) Forveksling med en konkurrents produkt, varemærke eller forretningskendetegn.
Stk. 3 Markedsføring af boligkreditaftaler skal ske på en rimelig, entydig og ikke vildledende måde. Markedsføringen må ikke anvende en ordlyd, der kan skabe forkerte forventninger hos låntageren om boligkredittens tilgængelighed eller omkostningerne forbundet hermed.