Bekendtgørelse om gennemførelse af visse bestemmelser i udtrædelsesaftalen mellem Det Forenede Kongerige og EU for så vidt angår retten til indrejse, ophold og arbejde i Danmark § 1

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1700 af 23. november 2020,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 445 af 24. april 2023

§ 1

Aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (herefter udtrædelsesaftalen) fastsætter bestemmelser om retten til indrejse, ophold og arbejde mv. for visse statsborgere i Det Forenede Kongerige og deres familiemedlemmer. Disse bestemmelser findes i udtrædelsesaftalens Anden Del, Afsnit II.

Stk. 2 Udtrædelsesaftalen er medtaget som bilag til denne bekendtgørelse.

Stk. 3 Denne bekendtgørelse fastsætter bestemmelser, der gennemfører og supplerer visse bestemmelser i udtrædelsesaftalens Anden Del, Afsnit II, for så vidt angår retten til indrejse, ophold og arbejde.

Stk. 4 Denne bekendtgørelse finder anvendelse på statsborgere i Det Forenede Kongerige (herefter britiske statsborgere), der har rettigheder i henhold til udtrædelsesaftalen, og deres familiemedlemmer som defineret i udtrædelsesaftalen.