Bekendtgørelse om gennemførelse af visse bestemmelser i udtrædelsesaftalen mellem Det Forenede Kongerige og EU for så vidt angår retten til indrejse, ophold og arbejde i Danmark Kapitel 3

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1700 af 23. november 2020,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 445 af 24. april 2023

Kapitel 3 Udstedelse af dokumenter
Udformning af dokumenter
§ 7

Til personer omfattet af §§ 2 og 4 udsteder SIRI et dokument, der er udformet i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1030/20022), som fastsat i Kommissionens gennemførelsesafgørelse(EU) 2020/1114 af 21. februar 2020 om de dokumenter, medlemsstaterne skal udstede i henhold til artikel 18, stk. 1 og 4, og artikel 26 i udtrædelsesaftalen3).

Stk. 2 Til personer omfattet af § 2 udstedes et dokument med kortbogstav A eller B med betegnelsen ”Artikel 50 i TEU”.

Stk. 3 Til personer omfattet af § 4 udstedes et dokument med kortbogstav Y med betegnelsen ”Artikel 50 i TEU - Grænsearbejder”.

Gebyr
§ 8

Der opkræves ikke gebyr for udstedelse af dokumenter efter denne bekendtgørelse.

Optagelse af biometri
§ 9

SIRI optager fingeraftryk og personfotografi til brug for udstedelsen af dokumenter, jf. §§ 2 og 4, i overensstemmelse med Kommissionens gennemførselsafgørelse (EU) 2020/1114 af 21. februar 2020, jf. § 7, stk. 1.

Stk. 2 Optagelse af fingeraftryk og personfotografi skal ske inden for den frist, som SIRI fastsætter.

Nægtelse af opholdsstatus og udstedelse af dokumenter samt ophør af retten til ophold
§ 10

Udstedelse af dokumenter efter §§ 2 og 4 kan nægtes, hvis ansøgeren ikke opfylder betingelserne efter udtrædelsesaftalen.

Stk. 2 Udstedelse af dokumenter, jf. stk. 1, kan nægtes, hvis hensyn til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed tilsiger det. Tilsvarende gælder, hvis der er tale om misbrug af rettigheder eller om svig, herunder i kraft af et proformaægteskab.

Stk. 3 Opholdsstatus efter udtrædelsesaftalen ophører, hvis betingelserne i udtrædelsesaftalen ikke længere er opfyldt, eller hvis grundlaget for ophold var urigtigt, jf. dog udtrædelsesaftalens artikel 15, stk. 1.

Stk. 4 Opholdsstatus efter udtrædelsesaftalen ophører i tilfælde af udvisning, jf. § 13. Tilsvarende gælder, hvis der er tale om misbrug af rettigheder, eller den pågældende har opnået opholdsstatus i henhold til udtrædelsesaftalen ved svig, herunder i kraft af et proformaægteskab.

Stk. 5 Ved afgørelser om nægtelse og ophør af opholdsstatus efter denne bestemmelse finder garantierne i udtrædelsesaftalens artikel 21 anvendelse.