Kapitel 2 Registrerings- og opbevaringspligt
Udbydere skal i perioden fra og med den 30. marts 2022 klokken 12.00 til og med den 29. marts 2023 registrere følgende trafikdata om fastnet- og mobiltelefoni samt SMS-, EMS- og MMS-kommunikation, der genereres eller behandles i udbydernes net:
-
1) Opkaldende nummer (A-nummer) samt navn og adresse på abonnenten eller den registrerede bruger.
-
2) Opkaldte nummer (B-nummer) samt navn og adresse på abonnenten eller den registrerede bruger.
-
3) Ændring af opkaldte nummer (C-nummer) samt navn og adresse på abonnenten eller den registrerede bruger.
-
4) Kvittering for modtagelse af meddelelser.
-
5) Identiteten på det benyttede kommunikationsudstyr (IMSI- og IMEI-numre).
-
6) Den eller de celler en mobiltelefon er forbundet til ved kommunikationens start og afslutning, samt de tilhørende masters præcise geografiske eller fysiske placering på tidspunktet for kommunikationen.
-
7) Tidspunktet for kommunikationens start og afslutning.
Ud over de oplysninger, der er nævnt i § 4 i bekendtgørelse om generel og udifferentieret registrering og opbevaring af oplysninger om en slutbrugers adgang til internettet, skal udbydere i perioden fra og med den 30. marts 2022 klokken 12.00 til og med den 29. marts 2023 registrere følgende oplysninger om egne e-mail-tjenester:
-
1) Afsendende e-mailadresse.
-
2) Modtagende e-mailadresse.
En udbyder skal i perioden fra og med den 30. marts 2022 klokken 12.00 til og med den 29. marts 2023 registrere følgende trafikdata om udbyderens egne internettelefonitjenester, der genereres eller behandles i udbydernes net:
-
1) Den tildelte brugeridentitet. Herved forstås et kundenummer, abonnementsnummer eller lignende oplysning, der identificerer slutbrugeren over for udbyderen under adgangen til internettet.
-
2) Den brugeridentitet og det telefonnummer, som er tildelt kommunikationer, der indgår i et offentligt elektronisk kommunikationsnet. Ved brugeridentitet forstås her alle de identificerende oplysninger, som udbyderen tildeler slutbrugeren under adgangen til internettet, herunder internetprotokol-adresse, source-portnummer og andre identificerende oplysninger.
-
3) Navn og adresse på den abonnent eller registrerede bruger til hvem en internetprotokol-adresse, en brugeridentitet eller et telefonnummer var tildelt på tidspunktet for adgangen.
-
4) Tidspunktet for kommunikationens start og afslutning.