Bekendtgørelse om genåbning og fortsat delvis suspension af beskæftigelsesindsatsen som følge af covid-19 m.v. § 4

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1576 af 06. juli 2021,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1586 af 07. juli 2021 og bekendtgørelse nr. 1682 af 13. august 2021

Fravigelser angående bekendtgørelse om rådighed
§ 4

Med henblik på at forebygge og inddæmme udbredelsen af covid-19 fraviges forpligtelsen for arbejdsløshedskasserne og deres medlemmer i § 12, stk. 6, i bekendtgørelse nr. 1172 af 25. november 2019 om rådighed, hvorefter samtaler holdes ved personligt fremmøde. Arbejdsløshedskasserne kan vælge, om samtaler med medlemmerne skal holdes ved personligt fremmøde, digitalt eller telefonisk. Fravigelsen gælder indtil den 1. august 2021.

Stk. 2 Et medlem kan få dagpenge, uanset medlemmet ikke kan overtage arbejde eller deltage i samtaler, aktiviteter eller tilbud, der forudsætter fysisk fremmøde, jf. §§ 7-12 i bekendtgørelse nr. 1172 af 25. november 2019 om rådighed, hvis det skyldes, at medlemmet ikke har pasningsmulighed for et eller flere børn.