Bekendtgørelse om gældssanering Kapitel 2

Stk. 2 Det månedlige afdrag efter stk. 1 kan ikke overstige skyldnerens nettoindkomst efter § 4.

Stk. 3 Er skyldnerens gæld i al væsentlighed stiftet før påbegyndelsen af samlivet med ægtefællen, eller afsiges der samtidig gældssaneringskendelse vedrørende skyldnerens ægtefælle, udgør det månedlige afdrag skyldnerens nettoindkomst med fradrag af udgifterne i stk. 1, nr. 8, og halvdelen af udgifterne i stk. 1, nr. 1-7.

Stk. 4 Stk. 3, 1. led, finder ikke anvendelse, hvis ægtefællens nettoindkomst er lavere end halvdelen af udgifterne efter stk. 1, nr. 1-7.  Stk. 3, 2. led, finder ikke anvendelse, hvis skyldnerens eller ægtefællens nettoindkomst er lavere end summen af den pågældendes udgifter efter stk. 1, nr. 8, og halvdelen af udgifterne efter stk. 1, nr. 1-7.

Stk. 5 I de tilfælde, der er nævnt i stk. 4, 2. pkt., betales alene afdrag vedrørende den gæld, der påhviler ægtefællerne, hvis nettoindkomst er tilstrækkelig til at dække summen af den pågældendes udgifter efter stk. 1, nr. 8, og halvdelen af udgifterne efter stk. 1, nr. 1-7.

Stk. 2 Som indkomst medregnes alle indtægter, bortset fra følgende:

• 1) Indtægter fra godtgørelser, forsikringssummer mv., der kompenserer modtageren for ikke-økonomisk skade.

• 2) Børnefamilieydelser, børnetilskud, børnebidrag, børnepension og andre indtægter, der vedrører husstandens børn.

• 3) Boligstøtte og andre boligydelser.

Stk. 3 Som indkomst medregnes endvidere hvert år følgende:

• 1) En forholdsmæssig del af skyldnerens pensionsordninger udbetalt som en sum efter afgiftsberigtigelse i henhold til pensionsbeskatningslovens regler, hvis pensionsordningen er eller inden afdragsperiodens udløb bliver udbetalt. Den forholdsmæssige del udgør i almindelighed 5/600 af den samlede sum for hver måned, der fra udbetalingstidspunktet er tilbage af afdragsperioden.

• 2) En forholdsmæssig del af en erstatning for tab af erhvervsevne, tab af forsørger og lignende, der er eller inden afdragsperiodens udløb bliver udbetalt i en sum. Den forholdsmæssige del opgøres som forholdet mellem den udbetalte sum og antallet af de år, som summen må antages at kompensere.

Stk. 4 Nettoindkomsten udgør indkomsten i stk. 2-3 med fradrag af følgende:

• 1) Skat, arbejdsmarkedsbidrag, særligt pensionsbidrag samt ATP-bidrag.

• 2) Pensionsindbetalinger, der foretages af arbejdsgiveren, når pensionen er et obligatorisk led i ansættelsesforholdet, og når der efter ansættelsesforholdets karakter, herunder ansættelsessted, branche mv., er tale om sædvanlige indbetalinger.

• 3) Rimelige udgifter ved erhvervelsen af indkomsten, herunder udgifter ud over 890 kr. pr. måned til offentlig transport eller under særlige omstændigheder forventede og forudsete udgifter til løbende drift og vedligeholdelse af motorkøretøj.

• 4) Kontingent til arbejdsløshedskasse og fagforening.

• 5) Bidrag til efterlønsordning.

• 6) Et beløb svarende til kirkeskatten i bopælskommunen, når der betales et beløb, der svarer til eller overstiger kirkeskatten til et anerkendt trossamfund. Betales et mindre beløb end kirkeskatten, fradrages alene dette mindre beløb. Fradrages kirkeskat efter nr. 1, kan der ikke fradrages yderligere beløb til andre trossamfund.

Stk. 2 Ved vurderingen af, om en nettoboligudgift er rimelig, jf. stk. 1, skal der alene henses til husstandens størrelse, prisniveauet i det geografiske område og skyldnerens mulighed for at finde en billigere bolig i det pågældende geografiske område.

Stk. 2 Som indtægt medregnes børnefamilieydelse, børnetilskud, børnebidrag, børnepension og andre indtægter, der vedrører barnet og ikke hidrører fra barnets personlige formue eller selvstændige arbejdsindsats.

Stk. 3 Som udgifter medregnes følgende:

• 1) Udgifter vedrørende pasning af barnet.

• 2) Rimelige udgifter, som en skyldner eller dennes ægtefælle har i forbindelse med et mindreårigt barns samvær med den anden forælder, hvor barnet ikke har folkeregisteradresse.

• 3) Udgifter til barnets særlige behov, jf. § 9, og barnets ganske særlige behov, jf. § 10.

• 4) Et rådighedsbeløb, der afhænger af barnets alder. Rådighedsbeløbet udgør 1.980 kr. om måneden for børn indtil det fyldte 2. år, 2.540 kr. om måneden for børn fra og med det fyldte 2. år og indtil det fyldte 7. år og 3.650 kr. indtil det fyldte 18. år.

Stk. 4 Nettoudgiften opgøres separat for hvert barn.

Stk. 2 Er der fælles forældremyndighed over et barn, der opholder sig lige meget hos begge forældre, kan der hos den af forældrene, hvor barnet ikke er tilmeldt folkeregisteret, i stedet for udgifter til samvær efter § 3, stk. 1, fradrages et beløb, der efter en konkret vurdering udgør halvdelen eller mere af rådighedsbeløbet efter § 6, stk. 3, nr. 4.

Stk. 2 Den del af børnebidraget, der kan fradrages efter § 3, stk. 1, kan ikke overstige størrelsen af det bidrag, der kan fastsættes i medfør af kapitel 2 i lov om børns forsørgelse.

Stk. 3 Den del af underholdsbidraget, der kan fradrages efter § 3, stk. 1, kan ikke overstige størrelsen af det bidrag, der kan fastsættes i medfør af kapitel 5 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning.