Bekendtgørelse om fusion af gensidige forsikringsselskaber eller af tværgående pensionskasser m.fl. § 2

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 194 af 01. marts 2012

Fusion af gensidige forsikringsselskaber
§ 2

Henvisningen til selskabslovens § 245, stk. 3-5, stk. 6, nr. 1-4 og 7, og stk. 7 er forkert, da bestemmelserne nu findes i § 245, stk. 3-6, stk. 7, nr. 1-4 og 7, og stk. 8. Vi har ladet henvisningen pege på stk. 3-6, stk. 7, nr. 1-4 og 7, og stk. 8. Ved en fusion af gensidige forsikringsselskaber finder § 237, stk. 1, stk. 3, nr. 1, 2, 5, 6 og 8-10, og stk. 4, § 238, stk. 1, 1. pkt., § 239, stk. 1, § 241, stk. 2 og 3, § 242, 1. pkt., §§ 243 og 244, § 245, stk. 1 og 3-5, stk. 6, nr. 1-4 og 7, og stk. 7, § 246, stk. 1 og 5, § 247, § 248, stk. 1, § 250, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 251, stk. 1 og 2, i selskabsloven anvendelse med de nødvendige tilpasninger og med de afvigelser, der følger af lov om finansiel virksomhed og de gensidige forsikringsselskabers særlige juridiske karakter.

Stk. 2 Ved fusioner efter stk. 1 og i overensstemmelse med § 204, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed skal ”Erhvervs- og Selskabsstyrelsens” i § 243, stk. 1, § 244, stk. 2, 2. pkt., § 245, stk. 1, og § 247, stk. 2, i selskabsloven forstås som ”Finanstilsynets”, ”Erhvervs- og Selskabsstyrelsen” i § 244, stk. 1, i selskabsloven forstås som ”Finanstilsynet”, ”Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system” i § 244, stk. 2, 1. pkt., i selskabsloven forstås som ”Statstidende af Finanstilsynet”, og ”styrelsens” i § 251, stk. 2, i selskabsloven forstås som ”Finanstilsynets”.

Stk. 3 Ved fusioner efter stk. 1 skal følgende bestemmelser i selskabsloven endvidere forstås således:

  • 1) I § 237, stk. 3, nr. 5 og 6, forstås ”kapitalandele og gældsbreve” samt ”aktier og gældsbreve” som ”gældsbreve”.

  • 2) I § 239, stk. 1, 2. og 3. pkt., skal ”årsregnskabsloven” forstås som ”bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser”.

  • 3) I § 245, stk. 6 og 7, skal ”kapitalejerne” og ”Kapitalejere” forstås som ”medlemmerne” og ”Medlemmer”.

  • 4) I § 246, stk. 1, skal ”kapitalejerne” forstås som ”de dertil berettigede”.

  • 5) I § 246, stk. 5, og § 247, stk. 4, skal ”§ 106” forstås som ”§ 113 i lov om finansiel virksomhed”.

  • 6) I § 247, stk. 2, skal ”Kapitalejere, der ejer 5 pct. af selskabskapitalen, eller de kapitalejere, der ifølge vedtægterne, jf. § 89, kan forlange generalforsamlingen indkaldt” forstås som ”5 pct. af medlemmerne”.