DIS-bekendtgørelsen § 1

Denne konsoliderede version af dIS-bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om fremgangsmåden ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for visse sociale ydelser for lønmodtagere, der gør tjeneste på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister

Bekendtgørelse nr. 1384 af 12. december 2006

§ 1

Indtægtsgrundlaget for beregning af ydelser efter lov om social service, lov om individuel boligstøtte, lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. til personer, der er eller har været beskæftiget om bord i et skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, opgøres på samme måde som beregningen af arbejdsfortjenesten i § 12 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere. ATP-bidrag indgår dog ikke i indtægtsgrundlaget for de sociale ydelser.

Stk. 2 Beregningen efter stk. 1, anvendes både ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for ansøgeren og ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for ansøgerens ægtefælle, samlever eller andre medlemmer af ansøgerens husstand i det omfang, disse personer har været beskæftiget om bord i et skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, og deres indtægter indgår i beregningsgrundlaget.