Bekendtgørelse om fravigelse af krav på Søfartsstyrelsens område i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) § 1

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

ophæves den 31. december 2021

Bekendtgørelse nr. 210 af 15. februar 2021

§ 1

Søfartsstyrelsen kan bestemme, at der kan ske fravigelse af følgende bestemmelser, jf. dog stk. 2:

  • 1) Krav til fornyelse af sygdomsbehandlerbeviser, jf. § 6, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1116 af 10. oktober 2014 om kurser og beviser til sygdomsbehandlere i skibe (de maritime sygdomsbehandlerkurser).

  • 2) Krav til fornyelse af sønæringsbeviser, jf. § 58, stk. 1-5, og 7, i bekendtgørelse nr. 1145 af 29. september 2015 om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønærings- og kvalifikationsbeviser med senere ændringer.

  • 3) Maksimal periode sundhedsviser bevarer deres gyldighed efter udløb af bevisets gyldighedsperiode, jf. § 19, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 933 af 23. juni 2020 om lægeundersøgelse af søfarende og fiskere.

  • 4) Krav til rederen og skibsføreren, jf. § 25, stk. 1 nr. 1, i lov om skibes besætning eller regler fastsat i medfør af lovens § 25, stk. 4, vedrørende sikring af ansatte søfarendes fornyelse eller genopfriskning af foreskrevne uddannelses-, kvalifikations- eller beviskrav.

Stk. 2 Søfartsstyrelsen kan bestemme, at der skal ske fravigelse efter stk. 1, i det omfang det som følge af foranstaltninger iværksat med henblik på at inddæmme eller forebygge spredning af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19), vil være umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at opfylde pligterne. Søfartsstyrelsen kan herunder bestemme, at sygdomsbehandlerbeviser efter stk. 1, nr. 1, fornyes for en periode på maksimalt seks måneder uden opfyldelse af genopfriskningskursus, at sønæringsbeviser efter stk. 1, nr. 2, fornyes for en periode på maksimalt seks måneder og at sundhedsbeviser efter stk. 1, nr. 3, forlænges udover tre måneder dog maksimalt i seks måneder.