Bekendtgørelse om Forvaring af Ydelser, der er deponeret i Henhold til Lov Nr. 29 af 16. Februar 1932. § 2

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 288 af 12. november 1932,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1343 af 18. december 2012

§ 2

Ydelser bestaaende af Penge (Mønter eller Sedler), som er lovligt Betalingsmiddel her i landet, indgaar paa Konto i Forvaringsstedets Bøger, saaledes at de indestaar til Udbetaling paa Anfordring og forrentes efter den for vedkommende Pengeinstitut til enhver Tid for saadanne Indskud gældende Rentefod. Beløbet forrentes dog ikke, saafremt det ikke overstiger 50 Kr., eller der er Grund til at antage, at det vil komme til Udbetaling i Løbet af 14 Dage efter Deponeringen. Ydelser, der deponeres i Nationalbanken, kan, forsaavidt Beløbet herefter skal forrentes, af Banken indsættes i et andet Pengeinstitut, der fungerer som deponeringssted, og som har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed efter lov om finansiel virksomhed.

Stk. 2 Saafremt Skyldnerens Forpligtelse gaar ud paa at erlægge Ydelsen i Guldmønt eller paa anden særlig Maade, og vedkommende Pengeinstitut ikke vil paatage sig Pligt til at udbetale Ydelsen i Penge af samme Art som de deponerede, forvares Ydelsen særskilt og forrentes ikke. Dog kan Ydelser, der overstiger 50 Kr., og som ikke kan antages at ville komme til Udbetaling i Løbet af 14 Dage efter Deponeringen, af Forvaringsstedet indsættes i et andet Pengeinstitut, jf. § 1, der paatager sig saadan Pligt.