Ved forskudsregistreringen for 1999, der foretages på grundlag af oplysninger om indkomsten i et tidligere år, anvendes en af følgende 2 procentreguleringer, jf. dog stk. 2 og 3 samt §§ 2-5:
-
1) indkomstbeløb, der indgår i slutligningen for 1997, forhøjes ved forskudsregistreringen for 1999 med 8 pct.
-
2) indkomstbeløb, der indgår i forskudsregistreringen for 1998, forhøjes ved forskudsregistreringen for 1999, med 4 pct.
Stk. 2 Posten »overskud af egen bolig« ansættes ved forskudsregistreringen for 1999 på grundlag af ejendomsværdien ved vurderingen pr. 1. januar 1998. For ejerlejligheder reguleres med 15 pct. og for øvrige ejendomme med 10 pct. Progressionsgrænsen fastsættes foreløbigt til 2.365.000 kr.
Stk. 3 Ved forskudsregistreringen for 1999 af
-
1) skattepligtige udbetalinger efter lov om delpension, lov om social service og lov om aktiv socialpolitik,
-
2) efterløn, dagpenge og overgangsydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring, og
-
3) dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel, der foretages på grundlag af oplysninger om de nævnte indkomstkategorier i et tidligere år, anvendes en af følgende 2 procentreguleringer:
-
a) indkomstbeløb, der indgår i slutligningen for 1997, forhøjes ved forskudsregistreringen for 1999, med 5,1 pct.
-
b) indkomstbeløb, der indgår i forskudsregistreringen for 1998, forhøjes ved forskudsregistreringen for 1999 med 2,6 pct.
Der foretages ikke regulering efter stk. 1.
-
Stk. 4 Renteindtægter reguleres ikke efter stk. 1.