Bekendtgørelse om forskudsregistrering og beregning af indeholdelsesprocent for 1996 Kapitel 2

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 692 af 17. august 1995,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 833 af 30. oktober 1995

Kapitel 2 Beregning af indeholdelsesprocent for 1996.
§ 6

Indeholdelsesprocenten på skattekortet for 1996 beregnes som summen af følgende procenter, der er større end 0:

  • 1) Skattekommunens laveste skatteprocent (dvs. summen af primærkommunal skatteprocent, amtskommunal skatteprocent, kirkeskatteprocent for medlemmer af folkekirken og bundskatten på 12 pct. efter personskattelovens § 6).

  • 2) En procent beregnet som mellemskatten på 5 pct. efter personskattelovens § 6 a, opgjort uden nedsættelse for personfradrag, delt med den personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst eller fradrag af negativ kapitalindkomst, og ganget med 100.

  • 3) En procent beregnet som topskatten på 15 pct. efter personskattelovens § 7, opgjort uden nedsættelse for personfradrag, delt med den personlige indkomst med tillæg af den del af kapitalindkomsten, der overstiger det regulerede grundbeløb, og ganget med 100.

Stk. 2 Procenterne efter stk. 1, beregnes med to decimaler. Er den efter stk. 1, beregnede indeholdelsesprocent større end 62 pct. med tillæg af kirkeskatteprocenten, ansættes indeholdelsesprocenten til 62 pct. med tillæg af kirkeskatteprocenten.

Stk. 3 Indeholdelsesprocenten efter stk. 2 forhøjes til nærmeste hele procent.