Bekendtgørelse om forsikringsselskabers rekonstruktion, konkurs, tvangsopløsning eller likvidation Kapitel 1

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1272 af 27. november 2017

Kapitel 1 Generelle bestemmelser
Anvendelsesområde og definitioner
§ 1

Denne bekendtgørelse finder anvendelse for forsikringsselskaber.

Stk. 2 Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for genforsikringsvirksomhed.

§ 2

I denne bekendtgørelse forstås ved:

  • 1) Likvidation: En kollektiv procedure, som medfører, at et forsikringsselskabs aktiver realiseres, og at provenuet heraf i givet fald udloddes blandt kreditorerne, selskabsdeltagerne eller medlemmerne, og som nødvendigvis indebærer en eller anden form for indgriben fra de kompetente myndigheder, herunder afslutning af den kollektive procedure med en tvangsakkord eller en anden tilsvarende foranstaltning, uanset om den er baseret på insolvens, og uanset om den er frivillig eller tvungen.

  • 2) Likvidator: En person eller ethvert organ, som er udpeget med henblik på at administrere et forsikringsselskabs likvidation.

  • 3) Saneringsforanstaltninger: Foranstaltninger, som indebærer indgriben fra de kompetente myndigheders side, som har til formål at bevare eller genoprette et forsikringsselskabs finansielle situation, og som berører andre parters end selve forsikringsselskabets bestående rettigheder, herunder, men ikke begrænset til, foranstaltninger, som indebærer mulighed for betalingsstandsning, udsættelse af tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger eller nedbringelse af fordringerne.

  • 4) Administrator: Enhver person eller ethvert organ, som er udpeget med henblik på at administrere saneringsforanstaltninger.

  • 5) Forsikringskrav: Et beløb, som et forsikringsselskab skylder forsikrede, forsikringstagere, begunstigede eller enhver skadelidt, der har mulighed for at rejse krav direkte mod forsikringsselskabet, og som følger af en forsikringsaftale eller en transaktion i forbindelse med direkte forsikringsvirksomhed, herunder et beløb, som er hensat til disse personer, når det skyldige beløb ikke kan opgøres på grund af ukendte faktorer.

Stk. 2 Det beløb, som et forsikringsselskab skylder som følge af, at forsikringsaftalen eller transaktionen ikke er blevet indgået eller er blevet annulleret inden indledningen af likvidationen, betragtes også som et forsikringskrav, jf. stk. 1, nr. 5.

Stk. 3 For filialer af forsikringsselskaber beliggende i et land uden for Den Europæiske Union forstås ved hjemland den medlemsstat inden for Unionen, hvor filialen har fået tilladelse i overensstemmelse med bekendtgørelser om filialer af tredjelandsforsikringsselskaber.