Bekendtgørelse om forsikringspligtens gennemførelse Kapitel 4

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 488 af 03. maj 2018

Kapitel 4 Forsikringstid
§ 9

Forsikringen dækker skader, som er forårsaget i forsikringstiden og anmeldt til Patienterstatningen senest 3 år efter forsikringens ophør.

Stk. 2 Ved forsikringsskift dækker den overtagende forsikring skader, som er forårsaget, før denne forsikring trådte i kraft, hvis anmeldelse til Patienterstatningen sker mere end 3 år efter, at denne forsikring trådte i kraft. Den overtagende forsikring dækker dog ikke skader, der er anmeldt til Patienterstatningen, mere end 3 år efter dens ophør jf. stk. 1.

Stk. 3 Den forsikringspligtige skal før ophør af forsikringspligtige aktiviteter tegne en afløbsdækning for skader, der anmeldes til Patienterstatningen efter ophør af de pågældende forsikringspligtige aktiviteter, og inden forældelse indtræder, jf. lovens § 59. Forsikringsselskabet, hvor forsikringen er i kraft ved ophør, er forpligtet til at tilbyde forsikring for afløbsdækning.