14 dages gratis
Prøveabonnement
Bekendtgørelse om fondsferiedage § 10
Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af bekendtgørelse om fondsferiedage og bygger på bekendtgørelse nr. 1177 af 24. juli 2020. Eventuelle senere ændringsbekendtgørelser er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.
§10 Lønperioder, for hvilke der til indkomstregistret er indberettet beskattet feriegodtgørelse, indgår i beregning efter § 9 med det indberettede beløb efter fradrag af A-skat m.v.
Stk. 2 Lønperioder, for hvilke der til indkomstregistret er indberettet ikke-beskattet feriegodtgørelse, indgår i beregning efter § 9 med det indberettede beløb før fradrag af A-skat m.v.
Stk. 3 Lønperioder, for hvilke der til indkomstregistret ikke er indberettet feriegodtgørelse indgår i beregning efter § 9 med 12,5 % af den for lønperioden indberettede A-skattepligtige indkomst, før fradrag af A-skat og am-bidrag.
Stk. 4 Der beregnes 0,07 optjent feriedage pr. kalenderdag med beskæftigelse, jf. § 9. For hver kalendermåned beregnes dog højest 2,08 optjent feriedag.
For at skrive og dele noter skal du være oprettet som bruger og have abonnement.
Du kan se hvordan noterne og andre funktioner og værktøjer fungerer på markedsføringsloven.
Skriv en note