Bekendtgørelse om fondsbeskatning § 4

Denne konsoliderede version af bekendtgørelse om fondsbeskatning er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 900 af 22. september 2005

§ 4

Selvangivelsen for det år, hvori hensatte beløb er benyttet til det eller de almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, skal indeholde oplysninger om, hvornår de enkelte hensættelser har fundet sted, og til hvilket formål beløbet er anvendt. Eventuel dispensation efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 7, jf. § 9, stk. 1, eller § 4, stk. 8, vedlægges selvangivelsen.

Stk. 2 I det omfang, der tillige benyttes henlæggelser som nævnt i § 3, skal det fremgå af selvangivelsen, hvorledes det anvendte beløb er fremkommet. Indeholder selvangivelsen ingen oplysninger herom, anses hensættelsen som nævnt i § 1 for først anvendt.