Bekendtgørelse om finansielle rapporter for LD Fonde § 4

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1245 af 27. november 2019

Generelle bestemmelser
§ 4

Balance og resultatopgørelse skal opstilles i skematisk form i overensstemmelse med bilag 2 og 3.

Stk. 2 Posterne i skemaerne i bilag 2 og 3 skal anføres særskilt og i den angivne rækkefølge. Under forudsætning af, at opstillingsskemaernes struktur opretholdes, kan der foretages en mere detaljeret opdeling, hvis beløbet i den nye underpost er væsentligt, og hvis arten eller funktionen af underposten er forskellig fra øvrige underposter. Der kan tilføjes nye poster, hvis beløbet for en sådan er væsentligt, og hvis arten eller funktionen af den nye post er forskellig fra de øvrige poster.

Stk. 3 Poster, der kun indeholder uvæsentlige beløb, kan sammendrages med andre poster af samme art eller funktion.