Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. § 80

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 281 af 26. marts 2014,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 707 af 01. juni 2016, bekendtgørelse nr. 1043 af 05. september 2017, bekendtgørelse nr. 1441 af 03. december 2018, bekendtgørelse nr. 1593 af 09. november 2020 og bekendtgørelse nr. 116 af 27. januar 2023

Ændring af regnskabspraksis
§ 80

Ændrer virksomheden metoder for indregning, grundlag for måling eller præsentationsvaluta, skal alle berørte poster, herunder sammenligningstal, noteoplysninger og femårsoversigter, medmindre der er fastsat særregler for den pågældende metodeændring, udarbejdes som om, den nye metode hele tiden havde været anvendt.

Stk. 2 Stk. 1 finder ikke anvendelse, i det omfang det ikke er praktisk muligt at ændre poster fra tidligere regnskabsår, således at de bliver i overensstemmelse med den nye metode. I så fald ændres primobalancen i overensstemmelse med den nye metode fra det tidligst mulige tidspunkt, og øvrige poster konsekvensrettes i forhold hertil.