Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. § 79a

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 281 af 26. marts 2014,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 707 af 01. juni 2016, bekendtgørelse nr. 1043 af 05. september 2017, bekendtgørelse nr. 1441 af 03. december 2018, bekendtgørelse nr. 1593 af 09. november 2020 og bekendtgørelse nr. 116 af 27. januar 2023

§ 79a

Følgende indregnes i en separat opgørelse i forlængelse af resultatopgørelsen benævnt »anden totalindkomst«:

  • 1) Stigninger i en domicilejendoms omvurderede værdi og tilbageførsler af sådanne stigninger, jf. § 61, stk. 3 og 4.

  • 2) Valutakursforskelle, der er fremkommet ved omregning af transaktioner og balanceposter, herunder goodwill, i en enhed med en funktionel valuta, der afviger fra præsentationsvalutaen, jf. § 39, stk. 8.

  • 3) Værdiændringer for aktiver til dagsværdi gennem anden totalindkomst, jf. § 45, stk. 2, der efter § 79, stk. 4, skal indregnes i anden totalindkomst.

  • 4) Den del af ændringer i dagsværdien af finansielle forpligtelser, der skyldes ændringer i egen kreditrisiko, jf. § 46, stk. 3.

  • 5) Ændringer i værdien af sikringsinstrumenter, der afdækker udsving i størrelsen af fremtidige betalingsstrømme, jf. § 73.

  • 6) Ændringer i værdien af sikringsinstrumenter, der afdækker valutakursrisikoen på en investering i en udenlandsk enhed, jf. § 74.

  • 7) Ændringer, der er en følge af genmåling af nettoforpligtelsernes størrelse, jf. § 68, stk. 2.

Stk. 2 For hver post i anden totalindkomst anføres den tilhørende skattemæssige effekt enten direkte i anden totalindkomst eller i en note.