Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. § 55

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 281 af 26. marts 2014,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 707 af 01. juni 2016, bekendtgørelse nr. 1043 af 05. september 2017, bekendtgørelse nr. 1441 af 03. december 2018, bekendtgørelse nr. 1593 af 09. november 2020 og bekendtgørelse nr. 116 af 27. januar 2023

§ 55

Finansielle aktiver og finansielle forpligtelser kan uanset reglerne i § 45, stk. 1 og 2, og § 46, stk. 1, efter første indregning måles til dagsværdi gennem resultatopgørelsen, når en sådan måling eliminerer eller væsentligt reducerer en måle- eller indregningsmæssig inkonsistens, som ellers ville opstå på grund af måling eller indregning på forskellige grundlag.

Stk. 2 Finansielle forpligtelser kan endvidere måles til dagsværdi gennem resultatopgørelsen, når de indgår i et risikostyringssystem eller en investeringsstrategi, der baserer sig på dagsværdier, og indgår på dette grundlag i virksomhedens interne ledelsesrapportering.

Stk. 3 Finansielle aktiver og finansielle forpligtelser, som måles til dagsværdi gennem resultatopgørelsen efter stk. 1 eller 2, skal måles efter dette princip fra første indregning og indtil det tidspunkt, hvor instrumenterne ophører med at være indregnet i virksomhedens balance.