Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. § 17

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 281 af 26. marts 2014,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 707 af 01. juni 2016, bekendtgørelse nr. 1043 af 05. september 2017, bekendtgørelse nr. 1441 af 03. december 2018, bekendtgørelse nr. 1593 af 09. november 2020 og bekendtgørelse nr. 116 af 27. januar 2023

§ 17

Under aktivpost 18, Andre aktiver, føres øvrige aktiver, der ikke henhører under andre aktivposter.

Stk. 2 Posten omfatter en positiv dagsværdi af spotforretninger og afledte finansielle instrumenter, jf. § 41, stk. 4.

Stk. 3 Posten omfatter indtægter, som først forfalder til betaling efter regnskabsårets afslutning, herunder tilgodehavende renter og tilgodehavende udbytte. Tilgodehavende renter kan dog alternativt posteres som en del af værdien af de aktiver, som renterne vedrører.