Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. § 131

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 281 af 26. marts 2014,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 707 af 01. juni 2016, bekendtgørelse nr. 1043 af 05. september 2017, bekendtgørelse nr. 1441 af 03. december 2018, bekendtgørelse nr. 1593 af 09. november 2020 og bekendtgørelse nr. 116 af 27. januar 2023

§ 131

Ledelsesberetningen skal

  • 1) beskrive virksomhedens hovedaktiviteter,

  • 2) beskrive usikkerhed ved indregning og måling, så vidt muligt med angivelse af beløb,

  • 3) beskrive usædvanlige forhold, der kan have påvirket indregningen eller målingen, så vidt muligt med angivelse af beløb,

  • 4) redegøre for udviklingen i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold,

  • 5) omtale betydningsfulde hændelser, som er indtruffet efter regnskabsårets afslutning,

  • 6) beskrive virksomhedens forventede udvikling, herunder særlige forudsætninger og usikre faktorer, som ledelsen har lagt til grund for beskrivelsen,

  • 7) beskrive virksomhedens videnressourcer, hvis de er af særlig betydning for den fremtidige indtjening,

  • 8) beskrive de særlige risici, herunder forretningsmæssige og finansielle risici, som virksomheden kan påvirkes af,

  • 9) beskrive forsknings- og udviklingsaktiviteter i eller for virksomheden, og

  • 10) omtale filialer i udlandet og

  • 11) i årsrapporter, der indeholder et koncernregnskab, indeholde en beskrivelse af koncernens juridiske, ledelsesmæssige og organisatoriske struktur omfattende både koncernvirksomhederne og væsentlige filialer i udlandet. Beskrivelsen kan erstattes af en henvisning til, hvor en sådan opdateret beskrivelse er tilgængelig, eksempelvis på virksomhedens hjemmeside.