Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser § 29

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 460 af 02. maj 2023

§ 29

Virksomheden skal under underpost 4.1, Udbetalte ydelser, opføre de beløb, der for virksomhedens direkte forsikringskontrakter og investeringskontrakter med ret til bonus i regnskabsåret er betalt til

  • 1) forsikringssummer ved død,

  • 2) forsikringssummer ved kritisk sygdom,

  • 3) forsikringssummer ved invaliditet,

  • 4) forsikringssummer ved udløb,

  • 5) pensions- og renteydelser,

  • 6) tilbagekøb,

  • 7) kontant udbetalte bonusbeløb og

  • 8) forsikringspræmier samt ydelser betalt til cedenter for virksomhedens indirekte forsikringskontrakter.

Stk. 2 Virksomheden må ikke behandle udlodning af egenkapital til medlemmer i medlemsejede virksomheder som en del af udbetalte ydelser eller på anden måde indregne udlodning i resultatopgørelsen eller i anden totalindkomst.

Stk. 3 Virksomheden skal lade stk. 1, nr. 8, omfatte forsikringspræmier, som virksomheden har betalt til andre forsikringsselskaber for forsikringsdækning for forsikringstagere. Virksomheden kan ud over de beløb, der er nævnt i stk. 1, opføre udgifter til revalidering og sygebehandling af forsikrede under underpost 4.1., når udgifterne er afholdt med det formål at afværge en invaliditetsydelse i det konkrete tilfælde.

Stk. 4 Virksomheden skal opføre modtagne eller tilgodehavende beløb fra virksomhedens genforsikrere til dækning af forsikringsydelser i overensstemmelse med genforsikringskontrakter under underpost 4.2, Modtaget genforsikringsdækning.

Stk. 5 Virksomheden skal opføre resultatet af underposterne 4.1. og 4.2. under hovedposten 4, Forsikringsydelser f.e.r., i alt.