Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser § 113

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 460 af 02. maj 2023

§ 113

Virksomheden skal for hvert sikringsforhold, som opfylder betingelserne for regnskabsmæssig sikring, jf. § 84, oplyse:

  • 1) Arten af den risiko, der sikres.

  • 2) Arten af det sikrede.

  • 3) Arten af sikringsinstrumentet.

Stk. 2 Ved sikring af forventede transaktioner skal virksomheden ud over oplysningerne nævnt i stk. 1, nr. 1-3 beskrive de forventede fremtidige transaktioner, herunder hvornår de forventes foretaget, hvornår de forventes medtaget i resultatopgørelsen, samt beskrive eventuelle forventede transaktioner, som tidligere har været behandlet som regnskabsmæssig sikring, men som ikke længere forventes at finde sted.

Stk. 3 Hvis værdireguleringer af afledte finansielle instrumenter, som er klassificeret som sikringsinstrumenter i forbindelse med sikring af betalingsstrømme, er indregnet direkte på egenkapitalen, skal virksomheden ud over oplysningerne nævnt i stk. 1, nr. 1-3, oplyse om det beløb, der er

  • 1) indregnet i anden totalindkomst i det aktuelle regnskabsår,

  • 2) overført fra egenkapitalen og indregnet i årets resultatopgørelse, og

  • 3) overført fra egenkapitalen og indregnet i kostprisen for et aktiv eller en forpligtelse i regnskabsåret.